Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulow
År: 1912
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 260
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Naaletræerne.
Veddet er harpiksholdigt, let kløveligt og, ined Undtagelse
af Pitchpine, som Regel let at bearbejde. Af hjemlige Naale-
træer maa nævnes Fyr, Ædelgran og Lærk, der alle er Kærne-
træer, samt Rødgran, der er Splinttræ. Naaletræerne afgiver
langt det vigtigste Gavntræ, og desuden tjener Naaletræerne
til Fremstilling af Papirmasse, Trækul, Harpix, Terpentin,
Tjære m. m.
Fyrren omfatter en hel Mængde Træsorter, til hvilke
hører Skovfyr, Bjergfyr, Weymouthfyr samt de fremmede
Fyrrearter, Pitchpine, Oregonpine og Carolinapine.
Skovfyr, eller som den sædvanligvis kort benævnes Fyr,
har grove Naale, der sidder sammen to og to i Knipper.
Stammen er som Regel ret og udelt og kan naa en Højde paa
indtil 50 m. Veddet er hvidligt til hvidgult af Farve med
et ensartet Udseende, blødt og med tætte ligeløbende Fibre.
Marvstraalerne er smaa, men ret tydelige i Spejlsnit ved deres
lysere Farve. Aaringgrænserne er meget lydelige paa Grund
af det tætte harpiksfyldte Høstved. Kærnetræet er stærkt har-
piksholdigt, ofte lugtende af Terpentin, og farves brunligt,
naar det bliver paavirket af Luften. Naar Veddet i længere
Tid udsættes for Lyset, farves del svagt rødligt paa Overfladen,
hvad der ikke maa forveksles med Rødtved, der er løst og
daarligl Ved. Knasterne er skraatliggende, rødbrune og for-
holdsvis bløde, saaledes at de ikke volder særlige Vanskelig-
heder for Bearbejdningen. Kærnetræet er ret holdbart selv
overfor vekslende Fugtighedsforhold, hvorimod Splinten, naar
Træet henligger paa et fugtigt Sted, farves blaa. I tør Til-
stand angribes Træet af Orm og sveder da Harpiks. Skov-
fyrren er den vigtigste af alle vore Træsorter og anvendes til
Skibsbrug, som til Master og Dæk, til Bygningstræ til Hus-
bygning, Vandbygning, Jærnbanebygning, Træbrolægning, til
lakerede og malede Møbler, til Blindtræ i Møbler, til Pak-
kasser, m. m.
Skovfyrren indføres hertil hovedsagelig fra Sverige, men
dog ogsaa fra Finland, Rusland, Norge og Tyskland.
E. Thaulow: Træ og Træets Bearbejdning. 3