Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

34 Den nordsvenske Fyr er som Regel smalringet og lys og ikke saa kærnefuld som den midtsvenske. Af denne har navnlig den vestervigske Fyr fra gammel Tid faaet et godt Ry som Snedkertræ. Vestervigsk Fyr kommer dog ikke alene fra Vestervig, men er blevet Handelsbetegnelse for ensartet, lint og godt Fyrretræ, saaledes som det udskibes foruden fra Vestervig, fra hele Midtsverige, og regnes til Snedkerarbejde for det bedste Fyrretræ, bedre end de amerikanske Fyrresorter, der senere skal finde Omtale; men det kan ikke faas i saa store Stykker, hvorfor man ofte af denne Grund er henvist til at benytte disse. Det sydsvenske Træ er nu ikke saa knastefrit og kan ikke faas i saa store Stykker, som det midtsvenske. Det finske Træ ligner det nordsvenske, men kan ikke faas i saa store Dimensioner. Træet er ofte vredent og vanskeligt at bearbejde og benyttes hovedsagelig til Gulvbrædder. Det russiske Træ, der udskibes fra Riga og Windau, ligner det sydsvenske, men kan faas i større Dimensioner, og regnes iøvrigt for at Være fuldt saa godt. De sværeste Dimensioner og det stærkeste Tømmertræ lindes i det pommerske Træ, hvortil maa regnes del Tømmer, der udskibes fra Havne vest for Elbing. Dette er dog ogsaa betydelig dyrere end del svenske og anvendes væsentligst kun til Havnebygning. Bjærgfyrren ligner Skovfyrren, men er ikke saa rank- voksen og bliver ikke saa høj som denne. Det er et yderst nøjsomt Træ og har fundet en udstrakt Anvendelse som For- kulturer, saaledes paa de jydske Heder. Veddet ligner Skov- fyrrens, men kan ikke faas i saa store Stykker, at den har væsentlig Betydning som Gavntræ. Derimod benyttes den i stor Udstrækning til Brændsel, Hegntræ, Humlestager saml til Fremstilling af Trækul og Trætjære. Weymouthfyrren har bløde Naale, der sidder fem og fem i Knippe. Træet er ikke saa haardført som Bjærgfyrren, men er meget hurtigt voksende og giver et stort Vedudbytte i Forhold til det bevoksede Fladerum. Veddet er svagt rødligt, meget blødt og let og uden væsentlig Forskel mellem Foraarsved og Høst- ved. Marvstraalerne er talrige, men smaa. Træet er ikke