Lommebog For Snedkere

stykket med den mindre Farvemængde efter en vis Tid være fuldstændig falmet, d. v. s., at al Farve- stoffet paa Grund af Sollysets Virkning er dekom- poneret. Paa det andet Træstykke vil imidlertid den samme Farvemængde være dekomponere! (da Solens Virkninger maa være ens paa de to Stykker under samme Forhold) og 9/io af Farven er endnu ufor- andret; vi har altsaa her kun faaet den ringe Æn- dring i Farven, som skyldes Vio af Farvemængdens Dekomponering. Vil man forvisse sig om, at en anskaffet Bejtse er lysægte, bejtser man to Stykker Træ dermed, udsætter det ene for Sollyset — helst Sommeren igennem — og gemmer det andet hen i Mørke til Sammenligning, eller man nøjes med een Træprøve, idet man tildækker en Del deraf, medens Resten udsættes for Lyset. En svag Forandring vil i de fleste Tilfælde vise sig, men ved de gode — hvad vi vil kalde lysægte Farver — er Forandringen saa lille, at den paa faa Alens Afstand ikke er til at spore. Er det Anilinfarvestoffer, man arbejder med, kan man slaa den Regel fast, at de vandopløselige er langt mere lysægte end de spritopløselige; der- for bør man saa vidt mulig undgaa at sætte Farve til Polituren, thi her kan selvforstaaelig kun de spritopløselige Aniliner anvendes. De Stoffer, vi anvender til Bejtsningen, kan som ovenfor nævnt være meget forskellige, og vi kan efter den Maade, hvorpaa de virker, dele dem i tre Grupper. Til den første af disse kan vi henregne alle de