Lommebog For Snedkere
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 276
UDK: 674.2(022)
Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og Mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stoffer, der direkte giver Træet Farve (de opløselige
Farvestoffer — naturlige og kunstige). Nu om Stun-
der spiller de naturlige Farvestoffer ingen særlig
stor Rolle, da vi i de saakaldte Tjærefarvestoffer (Ani-
linfarverne) har en ganske uudtømmelig Mængde af
billige Farvestoffer. Af disse Aniliner er det dog
ikke alle, man med Held kan anvende til Træbejts-
ningen; i Almindelighed bør man undgaa den
Gruppe, der betegnes ved de „basiske1' Farvestoffer.
Det er en Kendsgerning, at disse hører til de mindst
lysægte Farver (vi vil blot her nævne, at de før
omtalte spritopløselige Anilinfarver i Regelen hører
til de basiske), desuden har Træmassen en større
Evne til hurtigt at fiksere disse Farver, hvad der
vil volde Besværligheder, naar større Flader skal
bejtses, idet denne Evne ofte vil foraarsage en
skjoldet og ujævn Farve.
Den Gruppe af Anilinfarver, som bedst anvendes
til Bejtsningen, benævnes „ Syrefarvestofferne “, og
de hertil hørende er udmærket lysægte Farver. Man
kan ved en let lille Prøve overbevise sig om en
Anilinfarve hører til den ene eller den anden af
disse to nysomtalte Grupper. Man tilbereder en Op-
løsning af eddikesurt Natron paa 10 % og en an-
den Opløsning af Tanin (Garvesyre), ligeledes paa
10 %; lige Dele af hver af disse Opløsninger blan-
des og hertil sættes et Par Draaber af Anilinfarven
i Opløsning; fremkommer der herved et Bundfald,
staar vi overfor et basisk Farvestof, forbliver Op-
løsningen derimod klar, er den forelagte Anilin et
Syrefarvestof.
199