Lommebog For Snedkere

Denne Prøve er let at udføre og bør altid fore- tages, naar man vil komponere en Farvenuance af forskellige Farvestoffer; thi blandes basiske og sure Anilinfarver sammen, er man ikke Herre over Re- sultatet, da disse kan virke ødelæggende paa hin- anden. Den anden Gruppe af Bejtsemidler karakteriseres ved, at de Stoffer, vi anvender til Bejtsningen, ind- gaar kemiske Forbindelser med Stoffer, som fra Naturens Side findes i Træet. Bejtsning af Eg og Mahogni for at fremkalde den saa yndede gammel- Egetræs- eller gammel-Mahognitræsfarve er Eksemp- ler indenfor denne Gruppe; disse Træsorter inde- holder som bekendt Garvestoffer o. lign., der ved Behandling med Alkalier som Kalk og Natron, eller med iltende Stoffer som tvekromsurt Kali (af Sned- keren som oftest benævnt Kromkali) indgaar For- bindelser af mer eller mindre mørke Farver. Den saakaldte Rygning slutter sig ganske nøje hertil, idet Ammoniakken, hvormed man ryger, ved sin stærke alkaliske Natur paavirker Garvestofferne i Træet. Vil man anvende Rygning til Eg, bør man erindre, at alt Egetræ ikke indeholder lige meget Garvestof og derfor ikke opnaar samme Farvetone ved Rygningen; saaledes maa man sikre sig ved Indkøb af Finér, at dette kan ryges til samme Tone som det massive Træ, det skal staa sammen med. Tredje Gruppe omfatter de Bejtser, hvorved Far- ven fremkaldes ved kemiske Omsætninger mellem to Stoffer, der hver for sig paaføres Træet. Paa de garvestoffattige Træsorter kan der saaledes opnaas 200