Lommebog For Snedkere
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 276
UDK: 674.2(022)
Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og Mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rygetoner, idet Træet først bejtses med Opløsninger
af Garvestoffer eller lign, og derpaa ryges eller
bejtses med Stoffer, der kan paavirke disse Garve-
stoffer.
Til denne Gruppe hører ogsaa saa godt som alle
de i de sidste Aar fremkomne Bejtsemetoder; dog
er de kemiske Omsætninger ved disse mindre kendt,
da Bejtsemidlerne bringes i Handelen under Special-
navne for Specialfabrikker. Flere af disse skal have
ganske udmærkede Egenskaber, skal saaledes — selv
uden at have faaet Politur — kunne afvadskes med
Sæbevand, være fuldstændig lysægte o. s. v. o. s. v.,
dog er det altid tilraadeligt, inden man vil anvende
en saadan Special-Bejtse, at gennemprøve den paa
det nøjeste, hvad der jo kun kræver lidet Arbejde,
men for Lysægthedsprøverne vel kan tage nogen
Tid.
Mellem nogle enkelte af disse Bejtser, som i
kemisk Henseende er nærmere kendt, kan nævnes
Nitrose-Beta-Naphtol-Bejtserne, ved hvilke man som
Forbejtse benytter Kalisaltet af dette Stof, og som
Efterbejtse Opløsningen af forskellige Metalsalte;
hermed kan opnaas røde, gule, grønne og brune
Farver, der er særdeles lysægte. Angaaende gennem-
prøvede Bejtserecepter efter alle tre ovenfor omtalte
Grupper vil vi henvise til en Samling, udgivet af
„Teknologisk Institut" (Pris 20 øre).
Skal vi se lidt nærmere paa, hvordan man bedst
laver sin Bejtse, er det første, man bør indprente sig
som den vigtigste Regel, dette: Man skal aldrig
lave sin Bejtse paa Slump; thi véd man ikke,
201