ForsideBøgerLommebog For Snedkere

Lommebog For Snedkere

År: 1913

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 276

UDK: 674.2(022)

Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og Mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
Rygetoner, idet Træet først bejtses med Opløsninger af Garvestoffer eller lign, og derpaa ryges eller bejtses med Stoffer, der kan paavirke disse Garve- stoffer. Til denne Gruppe hører ogsaa saa godt som alle de i de sidste Aar fremkomne Bejtsemetoder; dog er de kemiske Omsætninger ved disse mindre kendt, da Bejtsemidlerne bringes i Handelen under Special- navne for Specialfabrikker. Flere af disse skal have ganske udmærkede Egenskaber, skal saaledes — selv uden at have faaet Politur — kunne afvadskes med Sæbevand, være fuldstændig lysægte o. s. v. o. s. v., dog er det altid tilraadeligt, inden man vil anvende en saadan Special-Bejtse, at gennemprøve den paa det nøjeste, hvad der jo kun kræver lidet Arbejde, men for Lysægthedsprøverne vel kan tage nogen Tid. Mellem nogle enkelte af disse Bejtser, som i kemisk Henseende er nærmere kendt, kan nævnes Nitrose-Beta-Naphtol-Bejtserne, ved hvilke man som Forbejtse benytter Kalisaltet af dette Stof, og som Efterbejtse Opløsningen af forskellige Metalsalte; hermed kan opnaas røde, gule, grønne og brune Farver, der er særdeles lysægte. Angaaende gennem- prøvede Bejtserecepter efter alle tre ovenfor omtalte Grupper vil vi henvise til en Samling, udgivet af „Teknologisk Institut" (Pris 20 øre). Skal vi se lidt nærmere paa, hvordan man bedst laver sin Bejtse, er det første, man bør indprente sig som den vigtigste Regel, dette: Man skal aldrig lave sin Bejtse paa Slump; thi véd man ikke, 201