Lommebog For Snedkere

hvormeget Bejtsepulver, man anvender til en vis Mængde af Opløsningsmidlet, kan man ikke frem- stille samme Bejtse i samme Nuance en anden Gang. Med megen øvelse kan man maaske være heldig at kunne træffe den rette Tone, men i Almindelig- hed spildes der herved megen Tid og megen Bejtse. Man skal derfor altid nøjagtig afveje sit Pulver og maale Opløsningsmidlet, d. v. s. arbejde efter Re- cept; overholdes dette, kan man altid fremstille nøj- agtig samme Bejtse. Har man nu afvejet Pulveret, skal det opløses, og i de allerfleste Tilfælde anvender man, som ovenfor nævnt, Vandet; det gøres bedst i Varmen, da Opløsningen herved foregaar hurtigere og mere fuldstændig, derefter filtrerer man Vædsken for at fjerne muligvis tilstedeværende, uopløste Dele af Bejtsepulveret; saadanne vilde, hvis de kom over paa Bejtsekluden eller -penselen, frembringe en mørk Stribe paa Træet, hvad der vil være meget ubehage- ligt. Kan Bejtsen anvendes varm, er det ret hensigts- mæssigt, da den varme Opløsning trænger dybere ind i Træet og derved bidrager sit til at forhindre en eventuel Gennemslibning ved den paafølgende Forberedning til Polituren. Vandet, som vi vil anvende til Opløsningen, skal være saa rent som muligt, bedst er det at anvende destilleret Vand, men man kan som Regel hjælpe sig med kogt Vand. Vort almindelige Drikkevand indeholder en Del opløste Stoffer, som det har op- taget paa sin Vej gennem de forskellige Jordlag, det er hovedsagelig tvekulsurt Kalk og svovlsurt