Lommebog For Snedkere

hed, at Saven vil vige til Siderne i den øverste Kant, først lidt til den ene Side og saa noget mere til den anden, stadig tiltagende i Forhold til, hvor meget Saven bliver opvarmet ved Gnidningen mod Træet. Denne Varme kan blive saa stærk, at Saven anløber og faar blaa Pletter, som ved Udvidelse af Staalet paa Grund af Varmen bliver til Buler, der hurtigt forøges i Størrelsen, og disse Buler gaar ikke bort, fordi Saven bliver kold. Her har stærk Varme paa kort Tid gjort Staalet større end oprinde- ligt. Det samme vil ogsaa ske, hvis Staalet paavir- kes af mindre Varme i længere Tid. Da nu Savens Hastighed er langt større i Yder- kanten end indad ved Centrum, vil den som Regel blive mest varm i Yderkanten, og da denne er 3,u Gange saa lang som Diameteren eller Maalet tvers over Centrum, kan man indse, at Yderkanten bliver for lang i Forhold til Afstanden fra Centrum, og Staalet skyder sig ud til Siden i to Buer for at faa Plads. Naar Saven er styret mellem Flanger og Styr, vil man derfor se, at Saven staar eller løber skævt for Skæreretningen i Overkanten og ligeledes i Underkanten under Bordet. Foruden at Varmen kan bringe Saven i en saa- dan øjeblikkelig eller stedsevarende Tilstand, kan Centrifugalkraften bevirke det samme. Hvis man sætter en Sav, der er 2 mm tyk og 6 å 700 mm i Diameter, paa Savakselen, og lader denne løbe 1500 Omdrejninger, uden at blive berørt af noget, da kan den være stiv som en almindelig Staalplade, naar den staar stille, og ogsaa løbe lige, naar den 34