Lommebog For Snedkere

sættes i Gang, men giver man den et Stød i Kan- ten med en Pind, bringes den ud af Retning, og Udvidelsen kan være saa stærk, at den ikke kan indtage sin plane. Tilstand saa længe den løber. En mindre Sav eller en mindre Hastighed vil vel hjælpe herpaa, men naar Varmen i Yderkanten kom- mer til, kan det ikke forslaa. Vi véd nu, at Afstand fra Centrum til Yderkanten er for kort i Forhold til Yderkanten. Dette Forhold kaldes betegnende „Savens Stræk“. Denne Afstand kan ligesom Yderkanten forlænges ved Hjælp af Varme. Hvis man trykker Læderstyret lidt mod Sa- vens indvendige Side inde ved Flangen, saa at Sa- ven varmes jævnt udefter, vil man kunne faa denne til at gaa godt, saa længe man har en passende Varme, det vil sige en Varme, som er jævnt af- tagende fra Flangerne til Tænderne. Man kan altsaa betragte Savens yderste Kant som en Ring, hvis Materiale kan stukkes ved Sammen- trækning mod Centrum eller spændes (strammes) ved Fraskydning fra Centrum, og man indser straks, at det er det sidste, man har Brug for i saa høj Grad som muligt. Men hvis Ringen er for bred, f. Eks. 100 mm i en 600 mm Sav, da kan denne atter blive for stor i den udvendige Kant i Forhold til Bredden og den indvendige Kant, og da vil de samme Ulemper vise sig, som først nævnt. En Fremgangsmaade til at holde en normal Varme paa de rigtige Steder er følgende: Paa begge Sider af Savens forreste Halvdel er der en Fals ind imod Saven. Falsen kan være 6 å 8 mm bred og dyb. 35 3*