Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
240 Ankergangens Ordning ingen var i Stand til, ved Hørelsen alene at bestemme, hvori Fejlen egentlig stak, naar han havde hørt en eller anden Gniden, Kradsen, Skraben, Klirren eller Gud maa vide, hvad for en „Bilyd“; tværtimod maatte den betræffende Ar- bejder atter søge rundt med Luppen overalt, indtil han havde opdaget Aarsagen til Bilyden. „Altsaa“ — ræsonnerede jeg — „maa den gode Mand dog alligevel til Slutning se om han kan finde Fejlen! Nu vel da, men lige saa godt som han kan se Fejlen efter Afhøringen, lige saa godt vilde han og- saa — ved tilstrækkelig Omhyggelighed — kunne have set Fejlen forinden Afhøringen!'1 — Den samme Mening for- fægter jeg ogsaa den Dag i Dag: Ved et Lommeuhr (lige- gyldigt om det er Cylinder, Anker eller Chronometer), som er helt repareret, renset og sat sammen paany, maa der overhovedet ikke høres nogensomhelst Art Bilyd! Derfor anser jeg „Afhøringen“ ikke alene for at være overflødig, men ogsaa for at være skadelig; thi den forleder let Ar- bejderen til at gaa mindre omhyggelig tilværks ved Efter- synet af Gangen, idet han stoler altfor meget paa den efter- følgende „Afhøring“.*) 524) Nøjagtig det samme mener jeg om den anden At prøve i Vane: at prøve et Ankeruhr — der fra Tid til anden gaar Lommen . , , . _ . T , ganske let i btaa — i Lommen, for at se — maaske om otte, maaske om fjorten Dage — om det dog ikke skulde være muligt en Gang at gribe det paa fersk Gerning. Der- med opnaar man absolut intet! I det højeste, den ikke til- sigtede Virkning, at Uhrets Ejer bliver utaalmodig paa Grund af den lange Ventetid og tilmed kommer til at tvivle om Uhrmagerens Dygtighed. Forinden man har aabnet Cuvetten *) Det her fremsatte Standpunkt har ogsaa, som jeg forudsagde i Afsnit 522, — foruden mange Sympathitilkendegivelser — frem- kaldt to Angreb, idet der ved passende Lejlighed fra en vis Side er bleven paastaaet, med en direkte Hentydning til de af mig anførte Grunde, at „Afhøringen alligevel var nødvendig“. Da imidlertid ingen af disse to Modstandere har fordristet sig til at fremsætte den Paastand, at man ved Afhøringen kunde fastslaa en bestemt Fejl, men kun har nævnet en hel Del Fejl, som man ifølge den stærke Bilyd kunde for- mode maatte være tilstede og som man selvfølgelig maatte finde ved et fornyet Eftersyn, saa kan jeg kun deri se en Bekræftelse paa Rigtig- heden af mit Standpunkt. Den omhyggelige Arbejder skal nemlig straks ved Reparationen efterse alt saa nøjagtigt, at enhver Bilyd overhovedet er udelukket. Forf.