Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Cylinderhjuls- og Uro-Tappene. 784) Uagtet vi nu har bragt samtlige Indgribninger og Den øyerste Gangen i Orden i vort Uhr, kunne vi dog endnu ikke gaa ChjuisX over til RensninSen af Uhrværket; vi maa tværtimod først underkaste Urotappene og Spiralfjederen en grundig Under- søgelse. Ved Reparationer kommer nu ganske vist Eftersynet af Urotapluften til allersidst, efter at man først har bragt Spiralfjederen i Orden og derefter skruet Rokkerpladen af; men da vi her har med selve Cylindergangen at gøre og der ved denne Lejlighed ogsaa samtidig maa tænkes paa den øverste Cylinderhjulstap, hvis Efterpolering som bekendt volder særlige Vanskeligheder, saa skal dette Kapitel straks skydes ind her. — Vanskeligheden ved at polere den øverste Cylinderhjulstap bestaar i, at Tappens Ansats for det meste ligger lavere end Cylinderhjulstændernes Overflade, saa at man kun kan naa ned til Tapansatsen med Polerfilen, enten ved at bøje Hjultænderne tilbage, (hvorved man meget let kan brække en af Tænderne af), eller ved at slaa Drivet af Hjulet. 785) Blandt de forskellige Hjælpemidler, der er bleven Rulle til at udtænkt, for at afhjælpe denne Ulempe, synes jeg bedst om hj’uhfw'bX den af Hr- Prof- A1°ys Yrk’ (Lederen af den k- k- Uhrmager- med skole i Karlstein, Østrig), i sin Tid offentliggjorte Rulle til at bøje Cylinderhjulet tilbage med, (se Fig. 243). Forsiden af Rullen c er hvælvet. Midterhullet maa være saa stort, at Cylinderhjulsdrivet frit kan gaa derigennem. Paa den hvæl- vede Forside anbringer man nu Ganghjulet, og ved Hjælp af en ganske tynd, hul uddrejet Staalplade S skruer man Hjulet fast, hvorved Schenklerne bøjer sig saa langt tilbage, at Tapansatsen kommer til at ligge ganske fri. Naar Staal-