Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cylinderhjuls- og Uro-Tappene.
344
kan man presse den forreste
<
bøjer Cylinderhjulsdrivet og
kransen bliver holdt tilbage i
ved et let Tryk paa Uroen, hvorefter
et Par Gange frem og tilbage i Tap-
Trykket af en meget fint aftrukket
prøver man i Rundløbscirklen, om
Navet udefter, medens Hjul-
de fire Bajonetslidser.
788) Paa denne Maade
Tap saa langt udover Cylinderhjulets Overflade som man
ønsker det og, efter at man forinden har skruet Skruen s
fast, behandle den ligesaa bekvemt i Rullerstolen som en
hvilkensomhelst anden Hjultap. Da Cylinderhjulene er fjeder-
haarde og Tilbagebøjningen ved alle fire Korsschenkler fore-
foregaar ganske ensartet, saa antager Hjulet, efter at det er
bleven fjernet fra „Polerskruen“, nøjagtig igen sin oprinde-
lige Form. Naturligvis maa Gennemsnittet af Randen med
Bajonetslidserne passe nøjagtig til Hjulets Størrelse; med tre
forskellige Størrelser kan man dog udmærket hjælpe sig
overfor samtlige Cylinderhjulsstørrelser.
789) Ved enhver Reparation maa man undersøge Uro-
Urotappene tappene, om de har tilstrækkelig Luft i Taphullerne, og om
undersøges Enderne naar tilstrækkelig langt igennem Stenhullerne, saa
at Tapansatsen ikke kan berøre Forsænkningen i Stenen,
efter at Dækstenen er skruet paa. Ligesaa vigtigt er det ogsaa,
at Urotappene løber nøjagtig rundt. Skulde en Urotap
være forhøjet, saa kan en flink Arbejder ganske vist bøje
den lige igen med en ikke altfor smal Pincette; men det er
dog mere anbefalelsesværdig! at benytte følgende Fremgangs-
maade: I en lille Messingplade af omtrent 1 mm Tykkelse,
borer man bedst ved Hjælp af Ligeboremaskinen circa et
Dusin smaa Huller, som man forsænker paa Bagsiden og river
op i forskellige Størrelser, saa at man kan finde et passende
Hul for enhver Tapstørrelse. Pladen kommer derved til at
ligne en Nitbænk. Stikker man nu den forhøjede Tap ned i
et saadant Hul, saa kan man af Uroens Hældning mod Pladen
nøjagtig bestemme baade Retningen og Forbøjningsgraden,
og bøje Tappen lige
man lader den løbe
poleremaskinen under
Polerfil. Til Slutning
Tappen nu er bleven nøjagtig lige.