Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
36 Indgribningernes Ordning klemmer Drivet fast). Eventuelle urunde Steder paa Hjulet opdager man paa denne Maade meget let. Men for en Sikkerheds Skyld bør man dog ogsaa med Luppen under- søge ethvert Hjul, om der ikke skulde findes enkelte for tykke eller for korte Tænder. 58. Gaar en Indgribning aldeles glat igennem, uden Manglende dog at have tilstrækkelig Tandluft, saa er den paa ingen Maade for dyb, og vilde blot blive gjordt værre hvis man vælsede Hjulet mindre. I et saadant Tilfælde maa altsaa Hjultænderne kun vælses tyndere, uden at Spidserne bliver kor- tere, (se Afsnit 9$ Fig. 29). Prøver man derefter Indgribningen paany, saa vil man finde, at Tandluften vel er bleven større, men at Indgribningen fremdeles gaar nøjagtig ligesaa glat igennem som tilforn. Jo tykkere Drivtænderne er, desto tyndere maa naturligvis Hjultænderne være i saadanne Til- fælde. Men det skader absolut ikke, selv om de ogsaa skulde blive ganske usædvanlig tynde; det vil dog altid være bedre end en Indgribning helt uden Tandluft. Der gives endnu en anden Udvej, nemlig at inddreje et helt nyt Driv med tyndere Tænder; 59. En fejlfuld Indgribning giver sig ved Gennem- Fejifuide følingen tilkende ved (smign. Afsnit 60 og 61\ at man ved indgnbmnger jncj_ e|jer Udgangen af enhver Hjultand sporer et mer eller mindre stærkt Ryk ; Indgribningen er ikke glat men knudret. Det gælder altsaa nu at bestemme, om dette Ryk hidrører fra Fald eller fra Stød. Den øvede Arbejder kender øjeblikklig paa Rykkenes Uensartethed, hvilken af de to Fejl der foreligger, uden nogensinde at lade sig vildlede; men den uøvede Arbejder derimod er som Regel i Tvivl. Om end det er temmelig vanskeligt, at beskrive denne Følelses-Uensartethed ved Gennemfølingen af en ujævn Indgribning, skal vi dog her gøre et Forsøg derpaa. 60. Allerbedst kan man skelne mellem de to Fejl, naar Fald og stød. man kan se ind i Indgribningen, saaledes som f. Esk. i Fig. 11 (Side 35). Dette lader sig dog ikke gøre ved dobbeltpladede Uhrværker. Her maa man altsaa udelukkende