Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Indgribningernes Ordning
klemmer Drivet fast). Eventuelle urunde Steder paa Hjulet
opdager man paa denne Maade meget let. Men for en
Sikkerheds Skyld bør man dog ogsaa med Luppen under-
søge ethvert Hjul, om der ikke skulde findes enkelte for
tykke eller for korte Tænder.
58. Gaar en Indgribning aldeles glat igennem, uden
Manglende dog at have tilstrækkelig Tandluft, saa er den paa ingen
Maade for dyb, og vilde blot blive gjordt værre hvis man
vælsede Hjulet mindre. I et saadant Tilfælde maa altsaa
Hjultænderne kun vælses tyndere, uden at Spidserne bliver kor-
tere, (se Afsnit 9$ Fig. 29). Prøver man derefter Indgribningen
paany, saa vil man finde, at Tandluften vel er bleven større,
men at Indgribningen fremdeles gaar nøjagtig ligesaa glat
igennem som tilforn. Jo tykkere Drivtænderne er, desto
tyndere maa naturligvis Hjultænderne være i saadanne Til-
fælde. Men det skader absolut ikke, selv om de ogsaa
skulde blive ganske usædvanlig tynde; det vil dog altid
være bedre end en Indgribning helt uden Tandluft. Der
gives endnu en anden Udvej, nemlig at inddreje et helt nyt
Driv med tyndere Tænder;
59. En fejlfuld Indgribning giver sig ved Gennem-
Fejifuide følingen tilkende ved (smign. Afsnit 60 og 61\ at man ved
indgnbmnger jncj_ e|jer Udgangen af enhver Hjultand sporer et mer eller
mindre stærkt Ryk ; Indgribningen er ikke glat men knudret.
Det gælder altsaa nu at bestemme, om dette Ryk hidrører fra
Fald eller fra Stød. Den øvede Arbejder kender øjeblikklig paa
Rykkenes Uensartethed, hvilken af de to Fejl der foreligger,
uden nogensinde at lade sig vildlede; men den uøvede
Arbejder derimod er som Regel i Tvivl. Om end det er
temmelig vanskeligt, at beskrive denne Følelses-Uensartethed
ved Gennemfølingen af en ujævn Indgribning, skal vi dog
her gøre et Forsøg derpaa.
60. Allerbedst kan man skelne mellem de to Fejl, naar
Fald og stød. man kan se ind i Indgribningen, saaledes som f. Esk. i
Fig. 11 (Side 35). Dette lader sig dog ikke gøre ved
dobbeltpladede Uhrværker. Her maa man altsaa udelukkende