Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
Indgribningernes Ordning. 37 kunde forlade sig paa Følelsen, og dette kan den øvede Ar- bejder ogsaa. Han vil ganske langsomt føle Indgribningen igennem (med en til to Tænder i Secundet), og samtidig lægge meget nøje Mærke til alt. Sporer han nu ved hver Tand et lille Fald, derefter igen en temmelig glat Bevægelse fremad, som ved den næste Tand atter følges af en rykkende Viderebevægelse af Hjulet, saa er der Fald tilstede. Den stødende Indgribning derimod, kan ikke opvise noget saadant frit Fald. Den giver ganske vist ogsaa ved hver Tand et Ryk; men paa dette Ryk følger der ikke nogen glat Videre- gliden af Hjultænderne, tvertimod sidde disse mærkværdig fast, og ved den fortsatte Drejning føler man en Modstand, som om den stoppende Hjultand paa sin Vandring skulde arbejde sig over et Bjerg,—og i Virkeligheden er det jo ogsaa noget ganske lignende der foregaar. Derefter gaar det igen en Stund noget lettere, nemlig Halvdelen af Vejen fra en Tand til en anden, hvorpaa der atter pludselig — dog uden frit Fald — spores en ganske eftertrykkelig Modstand. I en saadan Indgribning er der som sagt Stød tilstede, Indgribningen „sætter op“. 61. Lige saa let og ufejlbarlig som den øvede Arbejder formaar, selv i de allermindste Værker, at skelne mellem en Ind- gribning med Stød og en Indgribning med Fald blot ved Følel- sen, ligesaa svært er dette for Begynderen. Man kan derfor kun paa det mest indtrængende tilraade denne, at indøve sig paa større Værker, i hvilke man tillige bekvemt kan se Ind- gribningerne, og derefter sammenligne de fundne fejlagtige Indgribninger med Tegningerne Fig. 12, 13, 23 og 24 paa Tavle 1. Han vil da meget hurtig føle sig helt sikker i saa- danne større Indgribninger og kunde gaa over til mindre Værker. I Lommeuhre er det kun i de sjældneste Tilfælde muligt at se ind i Indgribningen; de af Moritz Grossmann saa indtrængende anbefalede Kighuller, har Fabrikanterne desværre ikke indført I tvivlsomme Tilfælde bør man derfor tage en Indgribscirkel til Hjælp, der nøjagtig maa indstilles efter Indgribningsafstanden, og i hvilken man bekvemt kan se Indgribningen. 62. Vi kommer nu til Aarsagerne til de forskellige Ind-indgribningen gribningsfejl. Saavel til Stød som til Fald kan der (bortsetmed Fald-