Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indgribningernes Ordning.
37
kunde forlade sig paa Følelsen, og dette kan den øvede Ar-
bejder ogsaa. Han vil ganske langsomt føle Indgribningen
igennem (med en til to Tænder i Secundet), og samtidig
lægge meget nøje Mærke til alt. Sporer han nu ved hver
Tand et lille Fald, derefter igen en temmelig glat Bevægelse
fremad, som ved den næste Tand atter følges af en rykkende
Viderebevægelse af Hjulet, saa er der Fald tilstede.
Den stødende Indgribning derimod, kan ikke opvise noget
saadant frit Fald. Den giver ganske vist ogsaa ved hver Tand et
Ryk; men paa dette Ryk følger der ikke nogen glat Videre-
gliden af Hjultænderne, tvertimod sidde disse mærkværdig
fast, og ved den fortsatte Drejning føler man en Modstand,
som om den stoppende Hjultand paa sin Vandring skulde arbejde
sig over et Bjerg,—og i Virkeligheden er det jo ogsaa noget
ganske lignende der foregaar. Derefter gaar det igen en Stund
noget lettere, nemlig Halvdelen af Vejen fra en Tand til en anden,
hvorpaa der atter pludselig — dog uden frit Fald — spores en
ganske eftertrykkelig Modstand. I en saadan Indgribning er
der som sagt Stød tilstede, Indgribningen „sætter op“.
61. Lige saa let og ufejlbarlig som den øvede Arbejder
formaar, selv i de allermindste Værker, at skelne mellem en Ind-
gribning med Stød og en Indgribning med Fald blot ved Følel-
sen, ligesaa svært er dette for Begynderen. Man kan derfor
kun paa det mest indtrængende tilraade denne, at indøve sig
paa større Værker, i hvilke man tillige bekvemt kan se Ind-
gribningerne, og derefter sammenligne de fundne fejlagtige
Indgribninger med Tegningerne Fig. 12, 13, 23 og 24 paa
Tavle 1. Han vil da meget hurtig føle sig helt sikker i saa-
danne større Indgribninger og kunde gaa over til mindre
Værker. I Lommeuhre er det kun i de sjældneste Tilfælde
muligt at se ind i Indgribningen; de af Moritz Grossmann
saa indtrængende anbefalede Kighuller, har Fabrikanterne
desværre ikke indført I tvivlsomme Tilfælde bør man derfor
tage en Indgribscirkel til Hjælp, der nøjagtig maa indstilles
efter Indgribningsafstanden, og i hvilken man bekvemt kan
se Indgribningen.
62. Vi kommer nu til Aarsagerne til de forskellige Ind-indgribningen
gribningsfejl. Saavel til Stød som til Fald kan der (bortsetmed Fald-