Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke

I. OM KJØBENHAVNS UDVIDELSE FRA DET TRETTENDE AARHUNDREDE TIL VORE DAGE. I det trettende Aarhundrede, da Kjøbenhavn endnu ikke var forsynet med Fæstningsværker, begrændsedes Byen mod syd- vest og nordost af tvende Vandløb, der havde deres Udspring fra de trende norden for Byen liggende Søer; hvilke dengang vare af en langt større Udstrækning, end de nuværende Søer, og førte en stor Mængde Vand, idet de modtoge Vandet fra et Opland af 1—2 Qvadratmiles Størrelse. Det vestre af disse Vand- løb har passeret omtrent det Sted, hvor nu Kjøbenhavns vestre Grændse dannes af Stadsgraven indtil Halmtorvet, hvor det dreiede ind i Byen og løb i Retningen mod Vandkunsten og Magstræde ud i Stranden. Denne sidste Deel af Vandløbet var betydeligt bredt og havde en stor Dybde, saa at den snarere kan betragtes som en Bugt af Havet, hvorpaa ogsaa Navnet Katte- sund hentyder. Vandet i denne Viig var saa dybt, at „Kjøb- mænds Skibe kunde gaae derop for at lade, losse og ligge i god Bevaring, følgelig var Kattesund en liden Havn i den store Havn,“ nemlig en Arm af Kalleboestrand, der dengang havde en meget betydelig Bredde og ikke som nu var indpælet, men