Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke

8 frembød en aaben, flad Strand. Denne Strand, som dannede Byens sydlige Grændse, løb fra Raadhuusstræde langs Snare- gade og fortsatte dernæst sin Vei langs Gammelstrand over Høibroplads og' ned ad Viingaardstræde, hvor den modte det Vandløb, som dannede Byens østlige Grændse. Byens nordlige Grændse fulgte Retningen af Landemærket og Krystalgade, (tidligere kaldet Skidenstræde, fordi der langs denne Gade løb en Cloak, der førte det urene Vand fra Byens nordlige Dele ned til det Vandløb, som dannede Byens østre Grændse). Den nordøstlige Deel af Byen var dengang meget lav og be- grændsedes af Pusterviig, der var et stort og grundet Vand, som var beliggende nordøst for Landemærket, omtrent paa det Terrain, hvor Aabenraa nu ligger. Igjennem dette Ter- rain løb Vandet fra Søerne norden for Staden, tog dernæst Retningen forbi Vognmagergade og Gammelmønt og- udbredte sig meer eller mindre over Egnen, beliggende imellem Ny Ad elgade og Christenbernikovstræde. Den hele omliggende Egn var flad og sid, hvilket endnu kan mærkes ved Bygningers Opførelse paa denne Grund, idet man hyppigt er nødsaget til at ramme Pæle ned til meget betydelig Dybde og endda ikke altid finder fast Grund. Sønden for Byen laae flere Øer eller Holme, af hvilke de største vare Tivness eller Slotsholmen, Skipperholmene, paa hvilke nu Laxegaden og det omliggende Terrain ligge, og Bremerholm, det nuværende Gammelholm. Dette har altsaa været den ældste Byes Grændser. Efterhaanden som Folkemængden tiltog, udvidede Byen sig imidlertid stærkt, idet der byggedes ud mod Syd og Øst. Det er interessant at lægge Mærke til, at medens Kjøbenhavns Grændser i de sidste 600 Aar kun ere flyttede nogle faae Hundrede Alen mod Nordvest, har Byen derimod i meget be- tydelig Grad udvidet sig mod Syd og Øst; store Strækninger, som dengang stode under Vand, ere senere bievne indpælede