Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke

10 saa meget ved Inddæmning af Stranden som mod Nord, hvor Fæstningsværkerne indesluttede Byen. Som Følge deraf blev allerede i Slutningen af det 14de Aarhundrede Kattesundet opfyldt og var alt i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede fuldt bebygget. Af det gamle Vandløb, der var ledet i Fæstningsgravene, var der kun et lille Lob tilbage, som gik tvers over Farvegaden ned til Vandkunsten. Ogsaa Byens østre Vandløb blev efterhaanden opfyldt og bebygget. Pusterviig, der laae østlig for Landemærket og var et stort, fladt Vandstade, blev med stor Bekostning ind- pælet og opfyldt i Aaret 1447. Men senere ved Fæst- ningsværkernes Udvidelse mod Øst i 1526, blev Vandet, som tidligere løb til Pustervig, ledet ind i de Grave, som omgave Byens østlige Vold og strakte sig i Flugt med Gothersgade, over Kongens Nytorv, forbi (Østergade, hvor Byens østre Port dengang laae, og dernæst langs Holmens Canal til Holmens Kirke. Det gamle Vandlobs Leie blev da efterhaanden udtørret, opfyldt og bebygget, ligesom enhver anden aaben Plads i Byen, idet denne nu var fuldt omringet af Volde og Grave, der i det sydvestlige Hjørne bøiede sig om ved Løngangsstræde; thi hvad der laae Syd for denne Deel, f. Ex. Stormgade, Ny Vestergade o. s. v., var dengang endnu overskyllet af Havet. En meget betydelig Udvidelse modtog Kjobenhavn i Christian den 4des Tid, idet han 1608 paabegyndte en ny Række af Fæstningsværker i den nuværende Udstrækning. Som Følge deraf blev den daværende Østervold, som gik gjennem Gothersgade, nedreven, og Gravene fyldte. Udvidelsen af Fæstningsværkerne skete imidlertid kun mod Nordost, med Bibeholdelse af den vestlige og nordlige Grændse, idet vel disse Volde bleve opførte paany, men med omtrent uforandret Beliggenhed. Fæstningsværkerne gik lige ud til Sundet og