Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke

il endte der med Citadellet, der imidlertid senere blev udvidet og forstærket. I dette nye Qvarteer, øst for Gothersgade, blev saaledes Rosenborgslot med Have indlemmet, medens det tidligere havde ligget udenfor Byen. Qvarterets Bebyggelse skete imidlertid temmelig langsomt, med Undtagelse af Ny- boder, som Christian den 4de selv lod opføre, og først i Frederik den 3dies Tid blev dette Terrain indeelt i Qvarterer, og de Byggende opmuntrede med gode Privilegier. . Det er ret charakteristisk og værdt at lægge Mærke til, at imedens af Kjøbenhavns Qvarterer tidligere altid de Dele først bleve bebyggede, som laae nærmest Havet, var det dog ikke her Tilfældet; thi her bleve først de fjernt fra Havet lig- gende Strøg, nemlig Borgergade, Adelgade, store Kongensgade bebyggede, hvilket vel kan have sin Aarsag i, at de ved Havet liggende Dele vare aldeles ubeboelige, da de for en Deel be- nyttedes som Renovationspladser. I dette Tidsrum bleve flere Inddæmninger af Havet fore- tagne. Børsen og Nybørs bleve byggede i Stranden, og hele Kalleboe Partiet blev 1659 inddæmmet og opfyldt: dettte hele Parti, fra Stormgaden ind. indtil Ryssensteens Bastion, blev saaledes anlagt i Havet. Ogsaa med Bebyggelsen af dette Parti gik det langsomt, og først i Christian den 5tes Tid blev dette Qvarteer nogenlunde bebygget. I Aaret 1618 blev Christianshavn anlagt, omtrent under samme Forhold som Frederiksholm; thi ogsaa her var Grun- den „meget nedrig og vanskelig at bebygge, indtil den med „stort Arbeide blev opfyldt og med nedrammede Pæle gjort „forsvarligt stærk.w Den dengang opfyldte Grund strakte sig omtrent til Baadsmandsstræde, og først under Christian den 5te blev i Aarene 1685—1692 Christianshavn udvidet til sin nuværende Størrelse, idet han fortsatte Fæstningsværkerne paa Christianshavns sondre Side ved at bygge dem paa Sand-