Den Mathematisk-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse.

16 fik nogen Routine. De Blænd, som 1 sin Tid have offret si? til dette Lærekald, have Ret og Hævd paa Lærervirksomheden og fortjene Paaskönnelse. for s aa vidt de have stræbt at samle de manglende Kund- skaber og indrette Undervisningen efter Tidens Fordringer. Men paa den anden Side kan man billig' fordre, at de söge at opretholde deres Kalds Værdighed, at de opmuntre deres Elever til at samle grundige Kundskaber flir de kaste sig ind paa den samme Bane, hvor man nu ikke uden Flid og alvorligt Studium kan vente at udrette noget. Vi maa med Beklagelse tilstaa, at der 1 denne Henseende spores större Letsind end tilbørligt; skride vi saaledes frem, kan det en- gang blive tilstrækkelig Anbefaling for en Lærer i Mathema- tik o? Naturvidenskaberne, at lian har bragt det til at falde igjennem til en elementær Examen. Den, der betroer sine eller andres Boni til en Lærer, kan derfor ikke vise Sam- vittighedsfukllied nok i at söge Oplysning om Vedkommendes Dygtighed; Forældrene kunne ikke være opmærksomme nok paa de Lærere, der vælges af Skolebestyrerne. Vi kunne ikke slutte disse Udsættelser paa Skolernes Behandling af den mathematiske og naturvidenskabelige Un- dervisning uden at tilfoje, livor langt vi eie fra i samme Grad at dadle Alle; der er stor Forskjel, men vi tröste os dog ikke til ganske at fritage Nogen, für lian ved nöjsrc* Overvejelse inaatte linde, at Intet af det Anförte passer paa ham. Vi tro ogsaa at burde undgaa en anden Mistydning ved at fralægge os den Formening, at Undervisningen kan betroes Enhver, der har erhvervet den foinödne Kundskabs- masse, uden Hensyn til lians pædagogiske Dygtighed. Det er tvertiniod vort ivrigste Önske, at den Sagkyndige maa kaldes til Virksomhed i enhver Retning; den, der altsaa vil være Lærer, maa intet Øjeblik tilsidesætte Lærerkaldets almindelige Fordringer for Indsamlingen af de særegne Kund- skaber. Der er nogen Analogi Imellem vor elementære og höj-