Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

177 1. Støbning. Ilvad Melalslobningen angaar kunne vi i det Væsent- lige henholde os til det, som tidligere er omtalt under Gibsstøbningen. Den «forlorne» Form, som kun benyttes til én Støbning, dannes for det Meste af Sand eller Ler, den «ægte» eller blivende Form af Metal, Sandsten, Ler- skifer, Gibs og flere andre Stoffer. Ved Formning i Sand dannes Formen ved Hjælp af en Model af tort Træ, Metal eller Sien, som aftrykkes i vaadt Sand. Skal Støbegodset have en nøjagtig Stør- relse, saa maa Modellen være saameget større, som ved- kommende Metal svinder, del vil sige trækker sig sammen, ved Størkningen og Afkølingen. Simple, især flade Gjen- stande, formes paa Gulvet foran Støbeovnen, andre Gjenstande formes i Kasser af Træ eller Jern. Mere sammensatte Former beslaa af flere Stykker, til hule eller gjenncmbrudle Gjenstande beljener man sig af en «Kj ær ne», som forhindrer Formen fra at fyldes helt med det smeltede Metal. Kommer det an paa at fremstille skarpere Omrids og finere Forsiringer, saa anvendes til Formen den saa- kaldte «Masse», beslaaende af en Blanding af Bakkesand og Ler (Masseformning). Til større hule Arbejder, som Kjedler, Klokker o. lign, benyttes Lerforinningen. Formeleret, der anvendes hertil, er en Blanding af Sand med mere Ler. Man danner deraf Kjærnen af Form og Størrelse som Hulnin- gen, overgyder den efter Torringen med en Vælling af Aske og Vand, for at det næste Lag Ler let kan fjernes fra den, og beklæder derpaa Kjærnen med cl Lag Ler af den Tykkelse og Form, som Stykket skal have. Denne Model eller «Skjorte», som den kaldes, overgydes ligele- des med en Blanding af Aske eller Vand, for al den ikke skal klæbe fast til det sidste Lerlag, hvormed den beklæ- des: Formen eller Kappen (<>Manlelen»). Denne deles i lo eller flere Dele, som lade sig løsne fra Skjorten, som derefter skrabes bort fra Kjærnen, der endelig haardbræn- des tilligemed Mantelen. Bueher. Kunstindustrien. 12