Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
b. Messing og Tombak
ere Legeringer af Kobber med Zink, Messing indeholder
mest Zink og er gult, Tombak mindre og ligner niere
Guld. Messing med 35 til 40 Procent Zink lader sig
smede i giødet Tilstand, indeholder det mere Zink, lader
det sig hamre i kold Tilstand, valse og trække lil Traad.
Messing er haardere, smelter lettere, egner sig bedre til
Støbning, og er mindre modtagelig for Luftens Paavirkning
end Kobber. Tombak anvendes paa Grund af sin Farve
til Arbejder, der skulle forgyldes. Det saakaldle Talmi-
guld er svagt forgyldt Tombak.
Messingaglige Sammensætninger vare ligeledes kjendle
allerede i Oldtiden; den Legering, vi nu kalde Messing,
blev opfunden 1553 af Eber i Niirnberg. Navnet Tombak
skal stamme fra Siam.
c. Nysølv o. s. v.
De mange Legeringer, som paa Grund af deres sølv-
lignende Farve anvendes til al Slags llusgeraad og ofte
forsølves, og som gaa under forskjellige Navne, som
Pakfong, Nysølv, Kinasølv, Alpakkasølv, Argentan o. s. v.,
bestaa af Kobber, Zink og Nikkel, el sølvgraal, svejseligt
og haardt Metal, opdagel af Svenskeren Cronsledt 1751.
Disse Legeringer egne sig ogsaa til Støbning. Nysølvet
skal være opfundet i Tydskland i den sidste Halvdel af
forrige Aarhundrede. Det var alt tidligere kjendl i Kina,
hvorfra Navnet Pakfong stammer.
B. Metallernes Bearbejdelse.
Metallerne bearbejdes ved Smeltning og Støbning, ved
Strækning (Smedning, Drivning, Valsning, Traadlrækning
o. s. v.), ved Sønderdeling saml ved Sammensætning og For-
bindelse.