Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

189 Mønten indeholdte ædle Metal; den sidste bestemmer Møn- tens Værdi. De første Monter skulle være slaaede af Kineserne 2000 Aar før Kr. I Oldtiden prægedes Mønter baade i Guld, Sølv, Bronce, Jern, forsølvet Kobber, Tin og Bly. Fra Italien, hvor Prægekunsten endnu ikke er helt forlrængt, forplan- tede den sig lil de nordligere Lande. Den egentlige Me- dailleurkunst naaede sin største Højde paa Renaissancens Tid; man anvendte ikke blot den største Omhu paa Skæ- ringen af Stemplet og den egentlige Prægning, men gik derefter Arbejdet meget omhyggelig efter; senere blev del Hele drevet mere fabrikmæssigt. Monter fra ældre Tid have forskjellige Navne efter deres forskjellige Form og Anvendelse: «Brakteater» af det latinske braklea o: Blik, ere tyndt udhamrede Mønter af Sølvblik fra det Ilte lil det 14de Aarhundrede,. for del meste kun med Præg paa den ene Side; her i Landet er der ogsaa fundet Brakteater af Guld; tykkere Mønier (paa Italiensk grossi, deraf det tydske Groschen); Turnoser have deres Navn efter Byen Tours; Jetons (af det franske jeter, at kaste) ere ganske smaa Monter, som ved Kro- ninger og lignende festlige Lejligheder bleve kastede i Grams blandt Folket. Paa et Mønt- eller Medaillestykkes Overflade adskilles Forsiden, »Aversen», eller Hovedsiden, der er prydet med Billedet, fra Bagsiden, »Reversen», hvorpaa er anbragt Vaabenet, Værdiangivelsen, Dalum eller Lignende, og endelig Randen, der kan være glat, riflet eller prydet med Forsiringer eller Randskrift, «Legende». 3. Vaaben. Paa Fremstillingen af Vaaben og Rustninger, navnlig til Turneringer eller lil Gallabrug udovede i Middelalderen og under Renaissancen samtlige Metalarbejdere deres Kunst; Fæslet paa Sværd og Dolke blev udskaarel i Jern eller Elfenben, indlagt og besat med Stene, Klingerne damasce- redes, Rustningerne bleve drevne .ætsede o. s. v.