Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

ngggMKMdanHteMQ 190 Saavel ved Turneringer som i virkelig Kamp til Fods benyttedes, foruden almindelig Sværd med tveægget Klinge og korsdannet Eæsle, tillige Tohaandssværd, der før- tes med begge Hænder; paa Turnersværdene var Klingen undertiden flammet, hvoraf Benævnelsen Flamberger, der ligner Japaneserncs Kris. I Middelalderen benyttede' Rytteriet en lang Slødkaarde med tre- eller firkantet, bajonetdannet Klinge; forst i det 17de Aarhundrede kom den enæggede Huggeklinge eller Sabelen i Brug. Særlig ansete ere de saakaldle Llveklinger, saaledes kaldte efter det Stempel, hvormed de ere mærkede, men dog navnlig Klingerne fra Toledo, Tula og Solingen. Klingerne smedes sædvanlig af Staal og Jern, som sam- mensvejses lagvis, saaledes at Midlen, hvoraf Æggen dannes, beslaar af lo Lag Staal. Ligeledes frembød Skydevaabnenc, saavel Ild- skydevaabnenc, som lidligere Buerne, Lejlighed til at an- vende Skulplurarbejdc i Træ eller Metal, drevet og indlagt Arbejde o. s. v. paa Kolberne, Ciselering og Gravering paa Løbene og Laasene. Det almindelige Bøsseløb dannes af en Smedejerns Plade, som bøjes og Siinirnensvejses om en «Torn» af Jern. «Baandlob» dannes ved skrueformet Omvikling med cn tynd, lang Skinne, «Traadløb» ved at bevikle et gammelt Løb i flere Lag med Jernlraad, som ophedes og sammensvejses med Røret, der siden bores bort. Beslaar Omviklingen afvexlende af haardt og blødt Jern, eller af Jern og Staal, saa opslaar et damasceret Lob. 4. Guldsmedekunsteii. Herunder indbefattes saavel de almindelige Kunstar- bejder i Sølv og Guld, som Indfatningen af Juveler, skjondt disse sidste Arbejder mere og mere udsondre sig fra de først nævnte, ved hvilke tillige den fabrikmæssige Behand- ling ved Støbning, Prægning o. s. v. efterhaanden synes at skulle faa Overvægt over det egentlige Haandgjernings- arbejde. •