Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
191 I tidligere Tider arbejdede Guldsmeden ogsaa i Kobber, Bronce og lignende Metaller, og udøvede selv baade Ernaillør- og JNiellér-Kunsten. Til hvilken Fuldkommenhed saavel i teknisk som kunstnerisk Henseende de græske Guldsmede bragte det, vidne noksom de i Pompeji, paa Krim og andre Steder udgravede Smykker, som Ringe, Spænder o. s. v. Fra Middelalderen har man opbevaret drevne og ciselerede Arbejder, som Prydelser paa Relikvie- skrin, Bind paa Bøger, ligesom ogsaa pragtfulde Kar og forskjellige kirkelige Prydelser, for det Mesle smykkede med ægte Stene og Email. I det 15de og 16de Aarhun- drede naaede Kunsten sin største Udvikling; mangen be- rømt italiensk Maler udmærkede sig ogsaa i saadanne Arbejder, størst Navnkundighed opnaaede Lorenzo Ghiberti, hvem Udsmykningen af de berømte Kirkedøre i Florenz skyldes, og Benvenuto Cellini (1500—1571); i Tydskland bør især nævnes Niirnbcrgernc Jannitz og desuden Wenzel (1508—1585) og Christoph (1563—1618). Af særlige Kunstarbejder, som saavel dengang som nu tildels henregnes under Guldsmedekunsten, maa forst og fremmes nævnes Nielleringen. Niello (et italiensk. Ord, af det latinske nigellum, sort Masse) er en Blanding af Svovl og forkjellige Metal- ler. Cellini, i hvis Afhandlinger om Guldsmedekunsten og Skulpturen man faar de mest værdifulde Oplysninger om Datidens Maade at arbejde paa, angiver Niellocns Sam- mensætning at være én Cnce Sølv, to Unccr Kobber, tre Uncer Bly, Theophilus angiver fire Syvendedele Sølv, lo. Syvendedele Kobber og én Syvendedel Bly; derimod an- giver Ingen af dem Svovlmængdcn. Ilos Plinius anføres, at Ægypterne sammensmeltede denne Masse af lige Dele Sølv og Svovl, hvortil satles én Tredjedel Kobber. Disse Bestanddele sammensmeltes gjentagnc Gange (dog maa de ikke opvarmes til Rodglodhede, hvorved de vilde forkulle) indtil Massen, som ved Afkølingen samler sig i smaa Kugler, og som paa Grund af Svovlets Tilstedeværelse antager cn sort Farve, fremtræder fuldstændig tæt, og