Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
191
I tidligere Tider arbejdede Guldsmeden ogsaa i Kobber,
Bronce og lignende Metaller, og udøvede selv baade
Ernaillør- og JNiellér-Kunsten. Til hvilken Fuldkommenhed
saavel i teknisk som kunstnerisk Henseende de græske
Guldsmede bragte det, vidne noksom de i Pompeji, paa
Krim og andre Steder udgravede Smykker, som Ringe,
Spænder o. s. v. Fra Middelalderen har man opbevaret
drevne og ciselerede Arbejder, som Prydelser paa Relikvie-
skrin, Bind paa Bøger, ligesom ogsaa pragtfulde Kar og
forskjellige kirkelige Prydelser, for det Mesle smykkede
med ægte Stene og Email. I det 15de og 16de Aarhun-
drede naaede Kunsten sin største Udvikling; mangen be-
rømt italiensk Maler udmærkede sig ogsaa i saadanne
Arbejder, størst Navnkundighed opnaaede Lorenzo Ghiberti,
hvem Udsmykningen af de berømte Kirkedøre i Florenz
skyldes, og Benvenuto Cellini (1500—1571); i Tydskland
bør især nævnes Niirnbcrgernc Jannitz og desuden Wenzel
(1508—1585) og Christoph (1563—1618).
Af særlige Kunstarbejder, som saavel dengang som
nu tildels henregnes under Guldsmedekunsten, maa forst
og fremmes nævnes Nielleringen.
Niello (et italiensk. Ord, af det latinske nigellum,
sort Masse) er en Blanding af Svovl og forkjellige Metal-
ler. Cellini, i hvis Afhandlinger om Guldsmedekunsten og
Skulpturen man faar de mest værdifulde Oplysninger om
Datidens Maade at arbejde paa, angiver Niellocns Sam-
mensætning at være én Cnce Sølv, to Unccr Kobber, tre
Uncer Bly, Theophilus angiver fire Syvendedele Sølv, lo.
Syvendedele Kobber og én Syvendedel Bly; derimod an-
giver Ingen af dem Svovlmængdcn. Ilos Plinius anføres,
at Ægypterne sammensmeltede denne Masse af lige Dele
Sølv og Svovl, hvortil satles én Tredjedel Kobber. Disse
Bestanddele sammensmeltes gjentagnc Gange (dog maa de
ikke opvarmes til Rodglodhede, hvorved de vilde forkulle)
indtil Massen, som ved Afkølingen samler sig i smaa
Kugler, og som paa Grund af Svovlets Tilstedeværelse
antager cn sort Farve, fremtræder fuldstændig tæt, og