Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

12 B. Europas Kunst i Oldtiden. 1. Den græske Stil. Tre Stilarter udviklede sig efter hverandre og hævdede jevnsides deres Plads i den græske Kunsts Blomstringstid: den alvorlige, mandige doriskeStii, den yndefulde, lige- som kvindelige jo ni ske Stil og den sirlige, pyntelige korinthiske. Del. er i Søjlens Form, at disse tre Stilarters Ejendommeligheder træde klarest frem. a) Den do riske Søjle (smig. Portalen ved Ind- gangen til Frue Kirke) bestaar kun af to Dele, Skaftet (paa Græsk Stylos) og Kapitælet (af det italienske capitello, Søjletoppen). Skaftet, som staar umiddelbart paa Underlaget, uden Basis (Fodstykke) er kannelleret (af det italienske cannella, Fure), det vil sige furet paa langs; de enkelte Rifler (Kannellurer), 16 — 20 i Tallet, have en flad Hulning og støde sammen i skarpe Kanter efter hele Søjlens Længde. Skaftet er svagt tilspidset, efter en fint antydet Buelinie (Entasis). I Medfør af deres overordentlig fint udviklede Formsands søgte nemlig Græ- kerne at modarbejde et Sandsebedrag, som er begrundet i den Maade, paa hvilken vi se; en i fuldkommen lige Linie opstigende Søjle vilde opfattes, som om den hen imod Midten var smallere og mod oven atter blev bredere, stod den fuldkommen lodret, saa vilde vi synes, at den heldede lidt for over; lange vandrette Linier synes, naar de ligge over vort Øjepunkt, at have en svag Krumning op efter, i modsat Fald ned efter. Derfor lod man altsaa Søjlen bugne svagt, ud paa Midlen, og gav den en ube- tydelig Ileldning bag over, medens Sokkel- og Taglinier fik fine Krumninger, modsat de tilsyneladende, som vilde vise sig ved de lange vandrette Linier. Men denne Ud- hugning, Holdning, Sænkning o. s. v. er saa jevn og saa fint afpasset, al forsi de aller nøjeste Maalninger have skaffet Klarhed i delle Punkt. — Flere kraftig udskaarne Ringe, undertiden ogsaa en Hu] s tav (rendeformel For- dybning i Omkredsen) danne Overgangen mellem Skaftet