Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
og Kapitælet, der bestaar af to Dele, cn rund «Pude»,
den saakaldte Ekinus, med en smuk og kraftig Runding
op efter, og ovenpaa denne en bred kvadratisk Plade,
Abakus. Paa Abakus hviler dernæst Arkitraven, ret-
vinklede Bjælker, der strække sig fra den ene Søjle til
den anden. Arkitravbjælkerne afgrændses for oven af et
fremspringende Baand, og derpaa følger til Understøttelse
af Taget, med bestemte Mellemrum, firkantet tilskaarne
Støtter med lodrette Indsnit, de saakaldte T rigly fer (Tre-
snit); Mellemrummene mellem disse, Metoperne, have
oprindelig været aabne, og inaaske tjent som Vinduer,
men senere lukkedes de med Stenplader, der prydedes med
højt Relief. Triglyfer og Metoper danne tilsammen Frisen
(af det franske frise, beslægtet med Fryndse, allsaa Bort,
Bræmme). Over Frisen rager Krandsgesimsens Hængeplade,
G ej s on, frem, med skraat fremspringende Plader, de
saakaldte Mutuli (Bjælkehoveder), paa sin underste Flade,
svarende lil Metoperne. Fra hver af Gejsons Endepunkter
hæver sig endelig i skraa Retning en lignende Gesims;
disse tre Gesimser indeslutte saaledes en trekantet Flade
eller Gavlfelt, det saakaldte Tympanon. Saavel under
Baandet, som adskiller Arkitraven fra Frisen, som under
Mutulerne hænge de saakaldte Draaber, mindre, vand-
rette Plader, forneden anbringes de under Triglyferne,
foroven over disse og tillige over Metoperne. Over Tagets
Gejson hæver sig den opadbøjede Tagrende (Sima); Gavl-
feltets Grundflade prydes med Statuegrupper (s. Thorvald-
sens Johannes Gruppen) og pua begge Ender af Gavlen
hæve sig som Prydelser de saakaldte Ak ro te rier i Form
af Blade, Lyrer, Trofæer, eller i Form af Menneske- eller
Dyreskikkelser, som Grifle, .Ørne o. lign.
1 den doriske Stil har del Hele Præget af del Fasle,
Solide og Alvorlige, lettere, slankere og sirligere ere der-
imod Formerne i
b) den jon i ske Søjle (smig. Kolonnaden ved
Amalienborg). Denne Søjle har en Søjlefod (Basis), som
hviler paa en firkantet Plade (Plinthus), og bestaar af
to sammenstødende Huls tave foruden en rund udbøjel