Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
14 Pude (Torus) eller ogsaa af en Hulstav mellem to Puder (attisk Basis). Skaftet er slankere end ved den doriske, Kannellurerne dybere og talrigere (24), og adskilte ved smalle Flader, ikke som før stødende sammen i skarpe Kanter, for neden og for oven afsluttes de ved Afrun- dinger, saa at Skaftet ender og begynder uden Kannellurer. Mellem Skaftet og Kapitælet anbringes et Mellemled Søjle- halsen, et vandret, prydet Baand af Perlesnørs Form, og Ekinus er plastisk behandlet som Æggestav; Abakus breder sig over Ekinus i Form af en Pude, som rager stærkt frem til begge Sider og ender i to Snoninger eller Voliiler. Mellemrummene mellem Snoningerne i disse Voluter kaldes Kanaler, Midtpunktet i Vindingerne Øjet. Arkitraven beslaar ikke af én svær Bjælke, men af en Samling svagere Plader, Frisen danner én sammenhængende Flade, prydet med Billedværk, i Stedet for Mutulerne kommer en Række terningformede Fremspring (Tandsnit), adskille ved korte Mellemrum. Tagrenden faar Bølgeform (Kar ni s). c) Den korint hi ske Søjle (smign. Søjlerne over Hovedindgangen til Krisliansborg Slot, ved Resterne af Marmorkirken o. fl. a., dog mangle Kannellurerne) hviler gjerne paa en attisk Basis, Skaftet er slankt og kannel- leret som det joniske, og afsluttes foroven med en Rund- stav (Pude med udbuet Profil, medens Hulstavens er ind- buel). Over denne udvikler Kapitælet sig, der oprindelig er udtænkt af Billedhuggeren Kalliraakos c. 400 f. Kr.; del har Form af et Bæger af mangetligede Akanlhusblade (Bjørneklo). Antallet af Bladrækker, og disses indbyrdes Ordning er forskjellig, dog kan følgende Regel nævnes: først en Række Blade, i hvis Mellemrum den anden Række Blade udvikler sig, imellem disse komme endelig alter Blade, Blomster og Stængler frem. Slænglerne og Ran- kerne træde i Stedet for de joniske Voluter, men her er det ikke blot én, der rulles sammen ved hvert Hjørne, men desuden bøje lo sig indad rnod Midlen, hvor deres Vindinger mødes. Abakus er bueformet udskaarel, saa at Buens lo Ender komme til at ligge over Hjørnevolulerne, . ------------------. - ... - -