Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
15 Buens Midte betegnes ved en Blomst. I Stedet for Tandsnit, seer man gjerne pyntelige Kragstene (Konsoler) dannet af Voluter og Blade. løvrigt forekommer ogsaa Tandsnit, saavel som Triglyfer, Draaber o. lign., ligesom i det Hele tagel den korinlhiske sammenblander temmelig vilkaarligt Elementer af den doriske og joniske Stil. ftlan har stridt længe om, hvorvidt Grækerne have anvendt Farver ved deres Bygninger og Billedstøtter eller ej, men for Øjeblikket synes saavel historiske, som kunst- neriske og kemiske Undersøgelser at have bragt Klarhed i delle Punkt. Fordi Farverne, som muligen vare anvendte, ved gamle græske Bygninger og Statuer i Aarhundredernes eller Aartusinders Løb vare forvillrede, eller blcvne af- skurede eller afvadskede, saa gjalt det i lang Tid som afgjort Regel, at Grækerne havde ladet Marmoret virke kun ved sin egen naturlige Farve og sin Overflades Giands, og da en sand Farveafsky havde bemcslrct sig Alle i den nyere Tid, oprørtes man formelig ved den blotte Tanke om, at tiltro Grækerne, vore Forbilleder i Alt, hvad der hedder Skjønhed, et saadant Barbari som at bemale Marmoret. Ganske vist; have de heller ikke i den gode Tid, navnlig efter at de ret havde lært al bearbejde det herlige Materiale, Marmoret, helt overstrøget Bygninger og Statuer med Farve, men derimod er det paavist, at de have fremhævet Ornamenterne ved delvis Farvning, f. Ex. malet Bladene paa Kapitælerne, Volulerne, Palmet- terne o. s. v. røde, blaa eller grønne, eller forgyldt dem, enten helt eller delvis; ligeledes, at de ved Billedhugger- arbejder liyppig adskilte de blottede Dele fra Klædebonnet ved forskjellige Farver, at de bemalede Øjnene, Læberne, Bræmmerne paa Klædningsstykker, og forgyldte Haaret, Prydelserne, Vaabnene o. s. v. Alen derved kom det, som sagt, kun an paa, at fremhæve enkelte Dele, eller skjelne dem fra hverandre, derimod var der hverken Tale om at give det Hele et broget Udseende, eller tilstræbe et natur- sandt Udvortes, som om Legemsdelene virkelig vare af Kjød, Beklædningen af vævede Sloffer o. s. v. Ved Bygnings- værker af sirnplere Materiale, som trængte til Beklædning