Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Buens Midte betegnes ved en Blomst. I Stedet for Tandsnit,
seer man gjerne pyntelige Kragstene (Konsoler) dannet
af Voluter og Blade. løvrigt forekommer ogsaa Tandsnit,
saavel som Triglyfer, Draaber o. lign., ligesom i det Hele
tagel den korinlhiske sammenblander temmelig vilkaarligt
Elementer af den doriske og joniske Stil.
ftlan har stridt længe om, hvorvidt Grækerne have
anvendt Farver ved deres Bygninger og Billedstøtter eller
ej, men for Øjeblikket synes saavel historiske, som kunst-
neriske og kemiske Undersøgelser at have bragt Klarhed i
delle Punkt. Fordi Farverne, som muligen vare anvendte,
ved gamle græske Bygninger og Statuer i Aarhundredernes
eller Aartusinders Løb vare forvillrede, eller blcvne af-
skurede eller afvadskede, saa gjalt det i lang Tid som
afgjort Regel, at Grækerne havde ladet Marmoret virke kun
ved sin egen naturlige Farve og sin Overflades Giands,
og da en sand Farveafsky havde bemcslrct sig Alle i
den nyere Tid, oprørtes man formelig ved den blotte
Tanke om, at tiltro Grækerne, vore Forbilleder i Alt, hvad
der hedder Skjønhed, et saadant Barbari som at bemale
Marmoret. Ganske vist; have de heller ikke i den gode
Tid, navnlig efter at de ret havde lært al bearbejde det
herlige Materiale, Marmoret, helt overstrøget Bygninger
og Statuer med Farve, men derimod er det paavist, at
de have fremhævet Ornamenterne ved delvis Farvning,
f. Ex. malet Bladene paa Kapitælerne, Volulerne, Palmet-
terne o. s. v. røde, blaa eller grønne, eller forgyldt dem,
enten helt eller delvis; ligeledes, at de ved Billedhugger-
arbejder liyppig adskilte de blottede Dele fra Klædebonnet
ved forskjellige Farver, at de bemalede Øjnene, Læberne,
Bræmmerne paa Klædningsstykker, og forgyldte Haaret,
Prydelserne, Vaabnene o. s. v. Alen derved kom det, som
sagt, kun an paa, at fremhæve enkelte Dele, eller skjelne
dem fra hverandre, derimod var der hverken Tale om at
give det Hele et broget Udseende, eller tilstræbe et natur-
sandt Udvortes, som om Legemsdelene virkelig vare af
Kjød, Beklædningen af vævede Sloffer o. s. v. Ved Bygnings-
værker af sirnplere Materiale, som trængte til Beklædning