Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

20 fra en fælles Sokkel og delende den kraftig farvede Væg i Felter, -hvis Blidle oplages af svævende Figurer eller større Malerier; fremdeles Planteornamenter, frit behand- lede med stor Fantasirigdom, de benævnes Arabesker eller More sk er, fordi de vare meget yndede hos Ara- berne, hvis Religion forbød dem at benytte billedlige Frem- slillinger af levende Væsener. De romerske Ornamenter, i hvilke ogsaa Dyr forekomme paa lignende fantastisk. Maade blive kaldte Groltesker, fordi man forste Gang (i det 16de Aarh.) fandt saadanne under Jorden, ved Ud- gravning af romerske Ruiner. Overgangen til Middelalderen dannes af Mindesmær- kerne fra den oldkrislelige Kunst, først dem, som fandtes i de romerske Katakomber, underjordiske Gange, ud- hugne i Tufsten, som benyttedes af de Kristne paa For- følgelsernes Tid til Gravsteder og Gudstjeneste. Reliefferne paa Sarkofagerne (Slenkisler, som enten omslutte Ligel umiddelbart, eller anbragt i en Trækiste) og Vægmalerierne ere endnu holdte i romersk Stil og antyde en Blanding af hedenske og kristelige Anskuelser. Om Basilika- formen i Kirkebygningen er lait ovenfor. 1 denne Byg- ningsform er Långhuset ved Søjler . delt paa langs i el bredt og højt Midtskib og i él eller to lavere og smallere Sideskibe til hver Side. Bygningens østlige Ende med Apsis indrettedes i Regelen som Kor; underliden slutter Apsis sig ikke umiddelbart til Langskibet, men er adskilt derfra ved et bredt og højt Tverskib. Hvor Kirkebygningen sluttede sig til en Marlyrgrav anlagde man allerede i en tidlig Tid Gravkirker (Krypter, Kryptki rker) under Kirkens østlige Del. Men foruden Basilikaen med dens langstrakte, rektangulere Form oploges fra den romerske Kunst ogsaa Former, der slutte sig nærmere om et Cen- trum («Centralbygninger»). Det midterste — runde eller kvadratiske — Rum er da bedækket af en Kuppel. Centralbygningsformen benyttedes regelmæssigt til Døbe-