Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

21 kapeller (B ap I i s ler i er), medens Basilikaformen er Grund- laget for den romanske Stil. Den optoges navnlig' i den byzantinske Stil. C. Middelalderens Kunst. 1. Den muhamedanske Stil. Muhamedanismen uddannede paa sin ejendommelige Maade Bygningsformerne i de forskjellige Lande, over hvilke den udbredte sig. Saaledes blev Rundbuen til Kjølbue, en Slags Spidsbue, hvis to Dele danne en Indbøjning før de forene sig i Toppen, saaledes at Spidsen slutter sig til Buen omtrent som Skibskjølen slutter sig til Skibets Bong. I Ægypten optræder først den rene Spidsbue, dannet af lo sammenstødende Cirkelbuer. Paa Sicilien og i Spanien forekomme saavel de rene Spids- buer, som Kjolbuernc: Rundbuen uddannedes fremdeles til den saakaldte Hestcskobue, i Form af en forlænget Halv- kreds, altsaa en Bue paa over 180 Grader, eller den blev udtakket. Til de ejendommelige Former for den muhamedan- ske Bygningsslil henhøre Stalaktilhvælvingerne (Stalak- tit o: Drypslensdannelser), sammensatte af luller smaa Nicher med nedhængende Spidser, og Minareterne, slanke Taarne med fremspringende Gallerier, hvorfra Muezzin kalder de Troende til Bøn. Vægfladerne ere enten musiviske (se Afsnittet Mosaik) eller beklædte med fladt Stukkatur Relief eller Maleri i tæppeagligt Mønster med brudte, skraat- liggende Linier, Pianlearabesker, eller med Arabesker sam- menslyngede arabiske Skrifttegn, som paa Grund af deres Former særligt egne sig til Ornamenter, navnlig dc old- syriske eller ku fiske (efter Staden Kufa ved Eufrat), mindre derimod den endnu brugelige Kursivskrift eller Neskhi.