Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 93 —
De tre nævnte kurver kan nu optegnes. Er magnetviklingens
motstånd bekjendt, beregnes hvor stor motstånd man maa ha i
regulatoren.
35. Paraleldrift av vekselstrømsgeneratorer.
To generatorer tilkoblet fælles samleskinner har samme pol-
spænding. Vi vet at naar en likestrømsgenerator skal tilkobles
samleskinner tilknyttet én eller flere generatorer i drift, maa gene-
ratorens spænding være lik spændingen i det net den skal for-
bindes med. Paa begge sider av den bryter som skal lægges ind,
maa man ikke ha spændingsforskel.
Skal en vekselstrømsdynamo tilkobles et net, er denne ene
betingelse, samme spænding som nettet, ikke tilstrækkelig. Vi maa
nu ha samme frekvens paa begge sider av bryteren, og desuten
maa der være faselikhet, d. v. s. vekselspændingen hos den gene-
rator som skal indkobles, maa ha nulværdi, maksimum o. s. v.
paa samme tid som nettet. Er dette ikke tilfældet, har vi spæn-
dingsforskjel paa begge sider av bryteren, og slaaes den ind, faar
vi kortslutning. Den enkleste maate hvorpaa man kan opdage
spændingsforskjel mellem bryterens to sider, er ved de saakaldte
faselamper.
Faselampenes kobling ved enfasemaskiner sees av fig. 56 a.
Mellem de punkter som skal kortsluttes av bryteren, sættes gløde-
lamper bestemt for den dobbelte driftsspænding. Bryteren kan
lægges ind naar begge lamper er mørke. Er frekvensen ikke like
stor paa begge sider av bryteren, vil lampene bli avvekslende
Fig. 56 a—c. Indfasning av synkrone dynamoer.