Eksperimentel Elektronik

— 102 — Fig. 58. Maaling av en enfasetransformators virk- ningsgrad ved belastningsforsøk. sekundærsiden av- gir W2 — E2 . J, watt. Man har virk- ningsgraden _ W2 _ . J2 n ~ — W, Effektfaktoren er paa sekundærsiden lik 1. Paa primærsiden er den ved tomgang lav, men stiger raskt ved belastning og vil ved normal belastning være nær 1. Man har: cos cp; = -g—— Er belastningen paa sekundærsiden ikke induktionsfri, maa man maale den av transformatoren avgivne effekt W2 ved et ind- koblet wattmeter, og man har: W, ’’ T IV, Da endog mindre transformatorer gir en virkningsgrad nær 1, vil usikkerheten i wattmeteravlæsningene primært og sekundært gi anledning til saa store feil i resultatet, at den direkte virknings- gradbestemmelse ikke benyttes undtagen ved ganske smaa trans- formatorer, saa meget mere som man paa en paalidelig og enkel maate kan finde transformatorers virkningsgrad ved indirekte me- tode ved at maale de effekttap som optræder under driften. 41. Virkningsgradbestemmelse ved tomgangs- og kortslut- ningsprøver. I en transformator optræder magnetiske og elektriske effekt- tap. De magnetiske tap (jerntapene) er hysteresetap og hvirvel- strømtap og kan beregnes ved samme ligning som ved dynamoer. Hysteresetapene er saaledes proportionale frekvensen, hvirvel- strømtapene proportionale kvadratet paa frekvensen. Da frekven- sen ved transformatorer er høi, oftest 50, søker man at holde jerntapene lave ved at vælge lav magnetisering. Hvirvelstrøm- tapene biir smaa naar jernkjernen bygges av plater av en lege- ring av jern og silicium, der har liten elektrisk ledningsevne og