Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109 —
Der tegnes følgende kurver for belastningsforsøket med in-
duktionsfri last: a) Virkningsgraden, b) spændingen paa sekundær-
klemmene, c) effektfaktoren primært. Avgit k.W. skal være ab-
scisser. Følgende spørsmaal besvares: a) Hvor stor er spændings-
reguleringen? b) Hvor stort er omsætningsforholdet?
Forsøk nr. 44. En transformators virkningsgrad bestemt
ved tomgangs- og kortslutningsforsøk.
Ved bestemmelse av effekttapene i en transformator er det
likegyldig hvilken av de to spoler benyttes som primærspole, alt-
saa hvilken wattmetret skal tilknyttes. Har man f. eks. en trans-
formator 5000/220 volt, kan man for at bestemme jerntapene
benytte den lavspændte vikling, for at bestemme kobbertapene
den høispændte vikling som primærvikling.
Vi begynder med at bestemme jerntapene. Primært tilknyttes
volt-, ampere- og wattmeter, sekundært et voltmeter, se fig. 59.
Har man at gjøre med høispænding, maa forsigtighet utvises. Vi
søker en saa nøiagtig bestemmelse av tomgangstapene som mulig
ved flere avlæsninger. Ved trefasetransformatorer bør man maale
strømstyrken og spændingen i alle tre faser.
Kobbertapene bestemmes ved at kortslutte transformatorens
sekundærklemmer ved ett (ved trefasetransformatorer tre) ampere-
meter, se fig. 60. Primært avlæses volt, ampere i alle tre faser,
og tilført watt. Vi benytter wattmetre med passende maaleom-
raader og bestemmer kobbertapene ved en række (6 å 8) for-
skjellige strømstyrker i sekundærviklingen.
Den effektive kortslutningsmotstand utregnes av de fundne
kobbertap. Herav beregnes den effektive motstånd i primær- og
sekundærviklingen for sig, naar man antar at kobbertapene er
fordelt med en halvdel paa primær- og den anden halvdel paa
sekundærviklingen. Effektfaktoren beregnes for alle maalinger.
Der opstilles kurver for jerntap, kobbertap, samlede tap og virk-
ningsgrad ved en effektfaktor av 0,8, idet avgit k.V.A. er ab-
scisser.
Følgende spørsmaal besvares: a) Hvor stor er transforma-
torens høieste virkningsgrad, og ved hvilken belastning faaes den?
b) Hvor stort er omsætningsforholdet? c) Kan man efter forde-
lingen av effekttapene slutte sig til om transformatoren er en lys-
eller krafttransformator? d) I tilfælde man undersøker en tre-