Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 110 —
fasetransformator, hvor stor er tomgangsstrømmen i de tre faser,
og hvordan forklares forskjellen i de tre fasers tomgangsstrørn,
hvis der er nogen?
1. Prøvning av induktionsmotorer.
44. Indledning.
Induktionsmotoren staar i en særstilling overfor de øvrige
arter dynamoer vi har lært at kjende. ?4ens saavel likestrøms-
dynamoen som den synkrone dynamo har et magnetfelt, frem-
bragt ved likestrøm og derfor stadig rettet til samme side, har
induktionsmotoren et vekslende magnetfelt, frembragt ved veksel-
strøm. Følgelig arbeider induktionsdynamoen, hvad enten den
arbeider som motor eller som generator, stadig ved en effekt-
faktor som er mindre end 1.
Induktionsmotorens virkemaate beror paa et roterende mag-
netfelts indvirkning paa en rotor som ved gang er kortsluttet.
Hvis rotoren gaar med samme hastighet som feltet, biir rotor-
stavene stillestaaende i forhold til feltet, vi faar ingen inducerte
spændinger og heller ingen strømmer i rotoren, og momentet biir
nul. Forat motoren skal utvikle et moment, maa rotoren gaa
langsommere end feltet. Forskjellen mellem feltets og rotorens
hastighet kaldes slippen (efterslæpning, sakking) og maales i pro-
cent av feltets hastighet. Slippen tiltar med belastningen, men da
den ved vanlig drift bare utgjør faa procent av den synkrone ha-
stighet, kan vi si at induktionsmotorens hastighetskarakteristik
ligner shuntmotorens.
45. Bremseforsøket. Stroboskopisk slipmaaling.
Av induktionsmotorens egenskaper ved belastning vil vi her
studere dens virkningsgrad, hastighet, moment og effektfaktor naar
den er tilknyttet et net med konstant spænding og frekvens.
Til undersøkelse av mindre induktionsmotorers egenskaper
kan bremseforsøket med fordel utføres. Vi vil her ikke op-
holde os nærmere ved det, da dets teori allerede er utviklet under
avsnittet om likestrømsdynamoer. Mens motorens moment maales
ved bremseanordningen og dens hastighet ved et tachometer, biir
slippen meget unøiagtig bestemt naar den skal maales med tacho-
meter, som forskjellen mellem den synkrone hastighet og moto-