Eksperimentel Elektronik

— 3 — mens man ikke tar hensyn til det ene punkt, som forutsættes feilagtig. Ved alle eksperimentelle arbeider er det av stor vigtighet at der utarbeides en rapport om arbeidet, saa man ved senere an- ledninger — gjerne lang tid efter at arbeidet er utført — kan sætte sig ind i dette og se hvad man har gjort. Av vigtighet er det saaledes at kunne faa nøiagtig besked om den anvendte fremgangs- maate, f. eks. de koblinger man har opstillet under det eksperi- mentelle arbeide, de apparater man har anvendt etc. En rapport bør saaledes bl. a. indeholde følgende: a) Arbeidets formaal og teori; i korthet hvad arbeidet gaar ut paa og det teoretiske grundlag for dette. b) Arbeidets utførelse, bl. a. koblingsskisser som viser de for- bindelser som har været utført. Paa koblingsskissene bør der angives hvilke apparater og maaleinstrumenter man har anvendt. Apparater uten bestemt inddeling (regulermotstander o. 1.) behøver ikke at angives med nummer. c) Maaleresultater og deres beregning. Alle avlæste værdier med utregning skal opstilles mest mulig i tabelform. Skal der op- stilles kurver, bør der brukes millimeterpapir og betegnelser og maalestok skrives paa begge akser. B. Strøm- og spændingsmaalinger. 1. Galvanometret. Et galvanometer er et apparat som anvendes til at maale meget svake elektriske strømmer. Er apparatet uten bestemt ind- deling, kan det brukes til at vise hvorvidt der er strøm i en led- ning eller ei, og kaldes dagalvanoskop. Vi skal se at ogsaa galvanoskoper kan brukes ved flere maa- Et galvanometer har en bevægelig og en stillestaaende del. De ældste og enkleste galvanometre har et svingende magnetsystem omgit av en fast spole, se fig. 1. Magnet- systemet bestaar av et saakaldt astatisk naale- par; magneten NS er forbundet med mag- neten ns, og NS har noget sterkere poler end ns; magnetsystemet vil saaledes indstille 1. Galvanoskop.