Eksperimentel Elektronik

— 4 — sig i jordmagnetismens plan. Strømmen i spolen vil paavirke NS sterkt, men ns svakt (høirehaandsregelen), og vil drive nordpolen ind mot papirets plan naar strømretningen er som paa figuren. Da jordmagnetismens indvirkning paa naaleparret biir mindre jo mindre forskjel der er paa de magnetiske momenter hos A,rS og ns, kan man faa et betydelig utslag paa naalen selv ved svake strømmer. Galvanometret med svingende magnetsystem har flere mangler. Det maa indstilles i jordmagnetismens meridian, dets utslag av- hænger av magnetfeltets styrke og retning og forstyrres saaledes sterkt av fremmede magnetfelter. Galvanometrets inddeling er ikke proportional, og til mange fbr- maal er det ikke følsomt nok. Et følsomt og godt galvanometer har man i det saakaldte vridspole- instrument (Deprez-D’Arsonvals sy- stem), se fig. 2. Mellem polene av en hestesko- formet staalmagnet NS er der an- bragt en cylindrisk kjerne av bløtt jern, se fig. I luftmellemrummet mellem disse er der ophængt en aluminiumsramme, hvorpaa der er viklet en spole med mange tynde vindinger saaledes at den kan svinge frit. Ved hjælp av spiralfjærer paa over- og undersiden kan man sende Fig. 2. Galvanometer efter D'Arsonvals konstruktion. den strøm som skal maales, gjennem spolen. Er der ingen strøm i spolen, vil spiralfjærene stille viseren paa nulpunktet, som paa fig. er tænkt midt paa skalaen. Sendes en svak strøm gjennem spolen i den retning som er antydet paa fig., faar man en kraft- virkning mellem staalmagneten og spolen, spolen vil vri sig, og man kan maale størrelsen av utslaget paa skalaen. Denne type instrumenter er vore mest fuldkomne maale- instrumenter. Den bevægelige del gjøres saa let som mulig og magnetfeltet saa sterkt som mulig, saa man faar en nøiagtig og rask indstilling. Staalmagneten maa bibeholde sin magnetisme uforandret, da man i motsat fald ikke faar den rigtige kraftvirk- ning og dermed ikke det rigtige utslag paa galvanometret.