Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 35 — driftsspænding. Om mulig undersøkes jordmagnetismens indfly- delse paa wattmetrets angivelse ved at der anlægges en kommu- tator, som vender strømmen i wattmetret uten at vende det i volt- og amperemetret. Følgende spørsmaal bør undersøkes: 1) Hvorledes skal spæn- dingsspolen kobles, skal dens strøm gaa gjennem strømspolen eller ikke, og hvor stor biir forskjellen i avlæsningene for de to kob- lingsmaater? 2) Hvor stor er wattmetrets største feil maalt i procent av dets angivelse ved fuld strømstyrke? 14. Watt-timemaaleren for likestrøm. En elektricitetsmaaler eller watt-timemaaler maaler det arbeide som en strømkreds forbruker i en viss tid. Den er efter sin indretning en liten elektromotor uten jern. Maalerens indretning og virkemaate sees av fig. 28. Hele an- læggets strøm ledes gjennem strømspolene S, som skaffer et magne- tisk felt proportionalt strømstyrken. I dette felt roterer ankeret A, hvorigjennem man sender en strøm proportional driftsspændingen. Det har faa spoler, en kommutator med faa segmenter, hvorpaa bør- stene b slæper. I ankerets strøm- kreds (spændingskredsen) er der indskutt en seriemotstand R samt kompensationsspolen K. Vrid- ningsmomentet paa ankeret biir nu proportionalt anlæggets strøm og spænding, altsaa biir ankerets hastighet proportional den effekt som forbrukes. Forat ikke hastig- heten skal bli for stor, er der anlagt en hvirvelstrømdæmpning D, som bestaar av en kobber- eller aluminiumsskive anbragt mel- lem polene av en staalmagnet NS. Derved blir hastigheten saa liten, at maalerens elektromotoriske motkraft biir liten og friktions- momentet omtrent konstant. Imid- Fig. 28. Watt-timemaaleren for likestrøm. lertid — friktionen selv faar man