Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 35 —
driftsspænding. Om mulig undersøkes jordmagnetismens indfly-
delse paa wattmetrets angivelse ved at der anlægges en kommu-
tator, som vender strømmen i wattmetret uten at vende det i volt-
og amperemetret.
Følgende spørsmaal bør undersøkes: 1) Hvorledes skal spæn-
dingsspolen kobles, skal dens strøm gaa gjennem strømspolen eller
ikke, og hvor stor biir forskjellen i avlæsningene for de to kob-
lingsmaater? 2) Hvor stor er wattmetrets største feil maalt i
procent av dets angivelse ved fuld strømstyrke?
14. Watt-timemaaleren for likestrøm.
En elektricitetsmaaler eller watt-timemaaler maaler det arbeide
som en strømkreds forbruker i en viss tid. Den er efter sin
indretning en liten elektromotor uten jern.
Maalerens indretning og virkemaate sees av fig. 28. Hele an-
læggets strøm ledes gjennem strømspolene S, som skaffer et magne-
tisk felt proportionalt strømstyrken. I dette felt roterer ankeret A,
hvorigjennem man sender en strøm proportional driftsspændingen.
Det har faa spoler, en kommutator
med faa segmenter, hvorpaa bør-
stene b slæper. I ankerets strøm-
kreds (spændingskredsen) er der
indskutt en seriemotstand R samt
kompensationsspolen K. Vrid-
ningsmomentet paa ankeret biir
nu proportionalt anlæggets strøm
og spænding, altsaa biir ankerets
hastighet proportional den effekt
som forbrukes. Forat ikke hastig-
heten skal bli for stor, er der
anlagt en hvirvelstrømdæmpning
D, som bestaar av en kobber-
eller aluminiumsskive anbragt mel-
lem polene av en staalmagnet NS.
Derved blir hastigheten saa liten,
at maalerens elektromotoriske
motkraft biir liten og friktions-
momentet omtrent konstant. Imid-
Fig. 28. Watt-timemaaleren for likestrøm.
lertid — friktionen selv faar man