Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 37 —
feil, men ogsaa hvilke disse er. En almindelig feil ved maaleren
er at bremsemagneten er for sterk eller for svak. Dette vil vise
sig ved at konstanten ved alle strømstyrker er for stor eller for
liten. Magneten maa i saa fald flyttes længere ut eller ind paa
aluminiumsskiven. En anden feil er at kompensationsspolen er
for sterk eller for svak. Er den for sterk, vil maaleren gaa ganske
langsomt ogsaa naar belastningen slaaes av, er den for svak, kan
man sætte paa en viss liten belastning før maaleren begynder at
gaa. Konstanten vil i første tilfælde ved smaa belastninger bli lav,
i sidste bli høi. Disse forhold maa ved justeringen undersøkes.
Undersøkelse av tandhjulsoversætningen vil som regel ikke være
nødvendig, men en saadan kan let foretages ved at la maaleren
gaa en viss tid, f. eks. en time, notere dens stand før og efter,
og i denne tid fra tid til anden maale dens hastighet ved at tælle
det antal omdreininger ankeret gjør i f. eks. 1 minut. Av denne
maaling findes hvor mange omdreininger der gaar paa 1 kWh.
Skal man justere en maaler, maa man stadig ha for øie hvilke
feilkilder man har i selve justeringen. Foresætter man sig at
feilene ved justeringen ikke skal være over en halv procent, maa
ikke bare maaleinstrumentene, men ogsaa tidsmaalingen gi denne
nøiagtighet, likesom det antal omdreininger man tæller, maa be-
stemmes like nøiagtig.
Til slutning vil vi nævne at vi ogsaa har andre typer av
elektricitetsmaalere. De saakaldte urmaalere (Arons pendelmaa-
lere) er nu gaat av bruk. Ved særskilte maalere kan man maale
den elektricitetsmængde- som gaar gjennem maaleren.
Disse kaldes coulombmaalere eller amperetimemaalere, og har
størst betydning i elektrolytiske anlæg; men de kan ogsaa brukes
i almindelige anlæg til at bestemme den forbrukte effekt, naar
man antager spændingen konstant.
15. Watt-timemaaleren for enfaset vekselstrøm.
Til at maale det forbrukte arbeide i et net som fører enfaset
vekselstrøm, kan man benytte den ovenfor beskrevne likestrøms-
maaler med kommutator. Rotationen vil komme istand ganske
paa samme maate, magnetismen i strøm- og spændingsspolen vil
nemlig ved faselikhet i den ytre strømkreds vendes paa samme
tid, saa momentet stadig biir rettet til samme kant. Er effektfak-
toren i nettet mindre end 1, biir momentet det ene øiebiik positivt,