Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 37 — feil, men ogsaa hvilke disse er. En almindelig feil ved maaleren er at bremsemagneten er for sterk eller for svak. Dette vil vise sig ved at konstanten ved alle strømstyrker er for stor eller for liten. Magneten maa i saa fald flyttes længere ut eller ind paa aluminiumsskiven. En anden feil er at kompensationsspolen er for sterk eller for svak. Er den for sterk, vil maaleren gaa ganske langsomt ogsaa naar belastningen slaaes av, er den for svak, kan man sætte paa en viss liten belastning før maaleren begynder at gaa. Konstanten vil i første tilfælde ved smaa belastninger bli lav, i sidste bli høi. Disse forhold maa ved justeringen undersøkes. Undersøkelse av tandhjulsoversætningen vil som regel ikke være nødvendig, men en saadan kan let foretages ved at la maaleren gaa en viss tid, f. eks. en time, notere dens stand før og efter, og i denne tid fra tid til anden maale dens hastighet ved at tælle det antal omdreininger ankeret gjør i f. eks. 1 minut. Av denne maaling findes hvor mange omdreininger der gaar paa 1 kWh. Skal man justere en maaler, maa man stadig ha for øie hvilke feilkilder man har i selve justeringen. Foresætter man sig at feilene ved justeringen ikke skal være over en halv procent, maa ikke bare maaleinstrumentene, men ogsaa tidsmaalingen gi denne nøiagtighet, likesom det antal omdreininger man tæller, maa be- stemmes like nøiagtig. Til slutning vil vi nævne at vi ogsaa har andre typer av elektricitetsmaalere. De saakaldte urmaalere (Arons pendelmaa- lere) er nu gaat av bruk. Ved særskilte maalere kan man maale den elektricitetsmængde- som gaar gjennem maaleren. Disse kaldes coulombmaalere eller amperetimemaalere, og har størst betydning i elektrolytiske anlæg; men de kan ogsaa brukes i almindelige anlæg til at bestemme den forbrukte effekt, naar man antager spændingen konstant. 15. Watt-timemaaleren for enfaset vekselstrøm. Til at maale det forbrukte arbeide i et net som fører enfaset vekselstrøm, kan man benytte den ovenfor beskrevne likestrøms- maaler med kommutator. Rotationen vil komme istand ganske paa samme maate, magnetismen i strøm- og spændingsspolen vil nemlig ved faselikhet i den ytre strømkreds vendes paa samme tid, saa momentet stadig biir rettet til samme kant. Er effektfak- toren i nettet mindre end 1, biir momentet det ene øiebiik positivt,