Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 38 — det næste negativt, proportio- nalt den utviklede effekt i-hvert enkelt øieblik, og maalerens hastighet blir proportional den forbrukte effekt i nettet. Imid- lertid finder vi ikke kommu- tatormaalere brukt i veksel- strømnet, da induktionsmaale- ren efter Ferraris princip er bedre og billigere end kommu- tatormaaleren. Induktionsmaalerens kon- Fig. 29. Watt-timemaaleren for en- faset vekselstrøm. ler vil der skaffes et roterende struktion og virkemaate fremgaar av fig. 29. Over en aluminiums- skive A er anbragt en magnet med tre ben. Det midterste av benene bærer strømspolen, de to ytterste bærer spændingsspolene, som er motsat viklet og serie- koblet. Spændingsspolene har stor selviriduktion. Ved faselikhet i net- tet vil man faa 90° faseforskjel mellem strømmene i strøm- og spændingsspolene. Ved disse spo- magnetfelt, som søker at trække aluminiumsskiven med sig, og det desto sterkere, jo større effekt man bruker i nettet. Det roterende magnetfelt fremgaar av tids- diagrammet i fig. 30. La strømspolens magnetfelt fremstilles ved sinuskurven 2, spændingsspolenes vil da fremstilles ved kurvene 1 og 3. Er fasevinkelen i nettet vil kurve 2 falde sammen med 1 eller 3, vi har da et pulserende, men intet roterende felt, og vi faar intet moment. Ved en effektfaktor mellem 0 og 1 kan vi dekomponere feltet i to komponenter, idet strøm- mens wattkomponent vil frembringe et roterende felt og følgelig et mo- ment, mens rnagnetiseringskompo- 90 altsaa effekt faktoren nul, Fig. 30. Tidsdiagram for magnetis- men i watt-timemaaleren efter Ferraris princip.