Eksperimentel Elektronik

— 38 — det næste negativt, proportio- nalt den utviklede effekt i-hvert enkelt øieblik, og maalerens hastighet blir proportional den forbrukte effekt i nettet. Imid- lertid finder vi ikke kommu- tatormaalere brukt i veksel- strømnet, da induktionsmaale- ren efter Ferraris princip er bedre og billigere end kommu- tatormaaleren. Induktionsmaalerens kon- Fig. 29. Watt-timemaaleren for en- faset vekselstrøm. ler vil der skaffes et roterende struktion og virkemaate fremgaar av fig. 29. Over en aluminiums- skive A er anbragt en magnet med tre ben. Det midterste av benene bærer strømspolen, de to ytterste bærer spændingsspolene, som er motsat viklet og serie- koblet. Spændingsspolene har stor selviriduktion. Ved faselikhet i net- tet vil man faa 90° faseforskjel mellem strømmene i strøm- og spændingsspolene. Ved disse spo- magnetfelt, som søker at trække aluminiumsskiven med sig, og det desto sterkere, jo større effekt man bruker i nettet. Det roterende magnetfelt fremgaar av tids- diagrammet i fig. 30. La strømspolens magnetfelt fremstilles ved sinuskurven 2, spændingsspolenes vil da fremstilles ved kurvene 1 og 3. Er fasevinkelen i nettet vil kurve 2 falde sammen med 1 eller 3, vi har da et pulserende, men intet roterende felt, og vi faar intet moment. Ved en effektfaktor mellem 0 og 1 kan vi dekomponere feltet i to komponenter, idet strøm- mens wattkomponent vil frembringe et roterende felt og følgelig et mo- ment, mens rnagnetiseringskompo- 90 altsaa effekt faktoren nul, Fig. 30. Tidsdiagram for magnetis- men i watt-timemaaleren efter Ferraris princip.