Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 39 —
nenten vil frembringe et pulserende felt og intet moment. Maa-
lerens hastighet biir altsaa proportional effekten i nettet. Dæmp-
ningen foregaar ved magneten NS, se fig. 29.
Justeringen av vekselstrømsmaalerne foregaar paa lignende
maate som av likestrømsmaalerne. Man indkobler et wattmeter
til maaling av den indsendte effekt. Av interesse er justeringen
ved lav effektfaktor og unormal frekvens; en lav effektfaktor be-
virker større feil i maaleren, og ved unormale frekvenser avviker
konstanten betragtelig fra ’enheten.
Forsøk nr. 12. Justering av en elektricitetsmaaler for
likestrøm.
Opgaven gaar ut paa at man skal gjøre sig bekjendt med
maalerens konstruktion og virkemaate, samt finde dens konstant
for forskjellige strømstyrker efterat bremsemagneten er indstillet
saaledes at maalerkonstanten er saa nær enheten som mulig ved
liten ■last.
Begynd forsøket med denne indstilling av bremsemagneten.
Derefter justeres maaleren ved forskjellige strømstyrker (7 å 8),
idet man begynder med en belastning litt større end den paa-
stemplede fuldlast. Av maalingene ordnet i tabelform beregnes
konstanten for alle strømstyrker. Man bør ved denne justering
kunne opnaa en nøiagtighet av ca. 0,5 %. Dette maa man ha for
øie ved valg av maaleapparater, og naar man bestemmer hvor
mange omdreininger man skal la maaleren gaa.
Eksempel. Man skal justere en elektricitetsmaaler bygget for 30 amp. ved
en driftsspænding av 220 volt, forfølgende værdier av strømstyrken: 40, 30, 20,
10, 5, 2 og 1 ampere. Feilen ved justeringen bør ikke overstige 0,5"o.
Til forsøket anvendes ved strøm- og spændingsmaalingene præcisions vrid-
spoleapparater med staalmagnet, hvis skala er inddelt i f. eks. 150 streker. Naar
apparatene er garantert en nøiagtighet av ± 0,2 skalastrek, er man indenfor den
fastsatte nøiagtighetsgrænse, naar utslaget paa apparatene er mindst 40 skala-
streker. Ved hver justering lar man maaleren gaa mindst 200 sekunder, idet
man antar at tidsmaalingen kan foretages med en nøiagtighet av 1 sek.
Ved lave strømstyrker, naar maalerens hastighet er liten, kan man angi
det tidspunkt den paa aluminiumsskiven anbragte strek viser sig foran bremse-
magneten, med en nøiagtighet av 0,1 omdreining, hvorfor man ved de to laveste
strømstyrker lar maaleren gaa mindst 20 omdreininger. Ved de høieste strøm-
styrker sættes denne nøiagtighet til 1 omdreining. hvorfor man i dette tilfælde
maa la maaleren gaa mindst 200 omdreininger. Der opstilles følgende tabel: