Eksperimentel Elektronik

— 41 gjennem luft. Længden av kraftlinjene gjennem luft bestemmer den strømstyrke som vil tiltrække ankeret. Er først ankeret til- trukket, biir en anden magnet magnetisert, som bryter hovedstrøm- men. Kort efter biir den atter strømløs, og hovedstrømmen kobles atter ind. Den hele frem- og tilbakegaaende bevægelse er dæm- pet ved et stempel. Forsøk nr. 14. Indregulering av en vippemaaler. Man skal ved dette forsøk indregulere vippemaaleren og stu- dere dens virkemaate. Begynd med at iagtta hvilken strøm vil tiltrække ankeret naar det er skrudd saa langt fra magneten som mulig. Gjennemfør derefter en indregulering for 3 å 4 forskjel- lige strømstyrker, og undersøk herved hvor nøiagtig vippen vil funktionere. Forsøk nr. 15. Virkningsgraden av en elektrisk kokeplate. Den varmemængde som en strøm J amp. utvikler i t sek., er uttrykt ved ligningen Q = 0,00024 E ■ J ■ t naar E er spændingstapet i strømkredsen. Man skal ved hjælp herav maale virkningsgraden av en kokeplate, idet man opvarmer en bestemt vandmængde. Forsøket utføres ved at man tilfører apparatet en konstant spænding og iagttar strømstyrken med visse mellemrum. Mens traadene i apparatet er kolde, er motstånden betydelig mindre end naar de er opvarmet. Av denne grund avtar strømstyrken raskt » de første minutter. Man maa de første minutter avlæse strøm- styrken ofte, senere sjeldnere, f. eks. hvert 5 min. Virknings- graden er definert som forholdet mellem den varmemængde som apparatet har avgit til vandet, og den varmemængde som den elektriske strøm har utviklet. Den sidste beregnes av middel- værdier av avlæsninger paa volt- og amperemetret. Er den tilførte strømstyrke og spænding maalt f. eks. hvert minut i de første fem minutter og senere hvert femte minut, be- regnes bedst virkningsgraden paa følgende maate. For det første, andet, tredje o. s. v. minut beregnes den i apparatet utviklede varmemængde uttrykt i kalorier. Likesaa i de følgende perioder paa fem minutter. Strømstyrken og spændingen kan passende