Eksperimentel Elektronik

— 51 først denne. Derefter optages ■ belastningskarakteristikken, helst ved fuld belastning. Man benytter bedst fremmed magnetisering. For dynamoens og driftsmotorens kobling henvises til fig. 36, idet man paralelt til voltmetret lægger belastningen, f. eks. en lampereostat. De to karakteristikker optegnes som kurve. Derhos beregnes den inducerte elektromotoriske kraft i ankeret, optegnes som kurve og ankerreaktionens avmagnetiserende indflydelse beregnes for maskinens normale spænding. Forsøk nr. 18. Den ytre og indre karakteristik for en seriedynamo. Ved seriedynamoen er ankeret, magnetviklingen og belast- ningen koblet paa serie (fig. 37). Som belastning anvendes glødelamper eller manganinmotstander. Seriegeneratorens ytre karakteri- stik bør findes for ca. 10 forskjellige belastninger op til ca. 50 % overbe- lastning hg optegnes som kurve. Der- efter maales motstånden i ankeret, bør- stene, kommuteringspolene og hoved- polene ved spændingstapmetoden. Ved større maskiner maa seriefeltets mot- stånd maales for sig og ankerets for sig; ved smaa maskiner kan man holde ankeret fast; i intet tilfælde maa ankeret tillätes at rotere, da man i saa fald faar elektromotorisk motkraft. Man maa ogsaa huske paa at tillätes ankeret at rotere frit, vil dets hastighet vokse enormt. Er motstånden beregnet, skal spændingstapet adderes til den ytre karakteristik for at finde den indre karakteristik. Spæn- dingstapet bør da optegnes paa det samme kurvepapir og i samme maalestok som den ytre karakteristik, som en ret linje beregnet f. eks. ved strømstyrken for fuld last. Man finder da ved addi- tion av ordinatene den indre karakteristik for et passende antal belastninger, saa en kurve for denne kan optegnes. Forsøk nr. 19. Den ytre og indre karakteristik for en shuntdynamo. Forsøket gaar ut paa at bestemme den ytre karakteristik av Fig. 37. Seriegeneratorens kobling.