Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 52 — en selvmagnetisert shuntgenerator for to forskjellige stillinger av shuntregulatoren, og for den ene av disse bestemme den indre karakteristik. Den kobling som maa Ved amperemetre maales anordnes for forsøket, sees av fig. 38. belastningsstrømmen J og strømmen Fig. 38. Shuntgenerator i drift. ved at la maskinen gaa en tid viklingen som mulig, og den gjennem magnetviklingen i, samt generatorens polspænding E. Be- lastningsmotstanden bør kunne varieres inden vide grænser og kunne kortsluttes. Vi har forklaret ovenfor at motstånden i shuntviklingens strømkreds skal være konstant under den hele række avlæsnin- ger. For at opnaa dette er det at anbefale før forsøket at bringe feltviklingen paa driftstemperatur med saa stor strøm gjennem shunt- Fter gjennemføre hver avfæsnings- række saa fort som mulig. Man indstiller shuntregulatoren, saa at man faar normal spænding ved normal hastighet og fuld be- lastning, og finder den ytre karakteristik, idet vi begynder med en passende overbelastning, 25—50%, og derefter gradvis mind- sker belastningen indtil tomgang. Derefter optages en lignende række avlæsninger med shuntregulatoren indstillet saa at man har normal spænding ved tomgang. Forsøk om i dette tilfælde den kritiske strømstyrke kan naaes. For at lære maskinen at kjende bør foruten de to ytre karakteristikker for den førstes vedkommende ogsaa den indre karakteristik bestemmes og op- tegnes som kurve. Man maa derfor maale ankerets motstånd. Av de opstillede kurver besvares: 1) Hvor stor er spæn- dingsreguleringen? 2) Hvor meget strøm gir dynamoen ved kort- slutning? Forsøk nr. 20. Den ytre og indre karakteristik for en kompounddynamo. Har man at gjøre med en overkompoundert dynamo, bør man før den ytre karakteristik bestemmes, søke at faa den flatt kompoundert ved at man paralelt med serieviklingen kobler traa-