Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 53 — der eller baand av nysølv eller manganin, cfr. fig. 35. For at finde den rigtige paralelmotstand indstiller man først shuntregu- latoren, saa man har normal spænding ved tomgang. Derpaa slaaes belastningen paa, hvorved spændingen stiger, og længden av nysølvtraadene avpasses saa at man faar normal spænding og- saa ved fuld belastning. Derpaa optages den ytre karakteristik, som tegnes op som kurve, hvorpaa den indre karakteristik be- regnes og tegnes op som kurve, idet motstånden i ankeret og seriefeltet maales. Av kurven undersøkes følgende spørsmaal: Hvormeget av- viker klemmespændingen fra den normale ved belastninger mek lem tomgang og 25 % overbelastning? Forsøk nr. 21. En shuntgenerators reguleringskurve. Forsøkets hensigt er at finde en shuntgenerators regulerings- kurve, bestemme hvor stor motstånden i shuntregulatoren skal være, samt at vise at man ved godt magnetiserte dynamoer maa variere strømstyrken inden videre grænser end man maa ved lavt magnetiserte, naar man vil holde spændingen konstant. Vi benytter herved den kobling som er vist i fig. 38. Er motstånden i shuntviklingen ikke kjendt, maa den maales. Derpaa drives maskinen med normal hastighet, og regulerings- kurven findes for normal spænding ved at bestemme ca. 10 punkter paa den mellem tomgang og 25—50% overbelastning. Derpaa findes reguleringskurven for en høiere spænding, bedst for den som gir fuld belastning ved helt utskutt regulator. Man kan nu beregne: 1) Hvor stor motstånd en shuntregu- lator for vedkommende maskin skal ha, og 2) hvor stor varia- tionen i shuntstrømmen er mellem tomgang og fuld last for de to anvendte spændinger. 19. Likestrømsdynamoen som motor. En likestrømsdynamo gaar som generator, naar den inducerte elektromotoriske kraft i ankeret er større end polspændingen paa dynamoens klemmer. I motsat fald gaar den som motor. Mo- torer vil, likesom generatorer, oftest bygges for de gjængse spæn- dinger 110, 220 eller 440 volt. Seriemotorer for sporveisdrift bygges for høiere spændinger. Likesom ved likestrømsgeneratorer vil de eksperimentelle