Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 53 —
der eller baand av nysølv eller manganin, cfr. fig. 35. For at
finde den rigtige paralelmotstand indstiller man først shuntregu-
latoren, saa man har normal spænding ved tomgang. Derpaa
slaaes belastningen paa, hvorved spændingen stiger, og længden
av nysølvtraadene avpasses saa at man faar normal spænding og-
saa ved fuld belastning. Derpaa optages den ytre karakteristik,
som tegnes op som kurve, hvorpaa den indre karakteristik be-
regnes og tegnes op som kurve, idet motstånden i ankeret og
seriefeltet maales.
Av kurven undersøkes følgende spørsmaal: Hvormeget av-
viker klemmespændingen fra den normale ved belastninger mek
lem tomgang og 25 % overbelastning?
Forsøk nr. 21. En shuntgenerators reguleringskurve.
Forsøkets hensigt er at finde en shuntgenerators regulerings-
kurve, bestemme hvor stor motstånden i shuntregulatoren skal
være, samt at vise at man ved godt magnetiserte dynamoer maa
variere strømstyrken inden videre grænser end man maa ved
lavt magnetiserte, naar man vil holde spændingen konstant. Vi
benytter herved den kobling som er vist i fig. 38.
Er motstånden i shuntviklingen ikke kjendt, maa den maales.
Derpaa drives maskinen med normal hastighet, og regulerings-
kurven findes for normal spænding ved at bestemme ca. 10 punkter
paa den mellem tomgang og 25—50% overbelastning. Derpaa
findes reguleringskurven for en høiere spænding, bedst for den
som gir fuld belastning ved helt utskutt regulator.
Man kan nu beregne: 1) Hvor stor motstånd en shuntregu-
lator for vedkommende maskin skal ha, og 2) hvor stor varia-
tionen i shuntstrømmen er mellem tomgang og fuld last for de to
anvendte spændinger.
19. Likestrømsdynamoen som motor.
En likestrømsdynamo gaar som generator, naar den inducerte
elektromotoriske kraft i ankeret er større end polspændingen paa
dynamoens klemmer. I motsat fald gaar den som motor. Mo-
torer vil, likesom generatorer, oftest bygges for de gjængse spæn-
dinger 110, 220 eller 440 volt. Seriemotorer for sporveisdrift
bygges for høiere spændinger.
Likesom ved likestrømsgeneratorer vil de eksperimentelle