Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 54 — arbeider med likestrømsmotorer gaa ut paa at studere maskinenes egenskaper som motor saavelsom deres bygning. Mens vi ved generatorer udelukkende behandlet deres egenskaper, vil vi her se litt paa feil ved maskinene, opstaat ved fabrikationen eller under driften. Vi ser bort fra mekaniske feil, daarlige lagere, daarlig centrert anker o. s. v. I magnetfeltets vikling, ankerviklingen og kommutatoren kan man ha den feil at der er forbindelse til maskingodset. En saa- dan feil findes let ved motstandsmaaling med voltmeter (cfr. for- søk nr. 8); for at finde isolationsfeil i en fart kan man istedenfor voltmetret benytte en glødelampe. Andre feil ved magnetfeltets vikling, kortslutningsforbindelser, gal viklingsretning, brudd o. s. v., kan man ogsaa let finde. I ankerviklingen kan man ha kortslut- tede spoler eller brudd. Kortsluttede spoler findes ved at lede strøm gjennem ankeret, og med et voltmeter for lav spænding undersøke spændingsfaldet fra segment til segment- Et meget litet spændingsfald mellem to segmenter tyder paa kortslutning i an- keret eller mellem to kommutatorsegmenter. Brudd i ankeret vil sees av at spændingsfaldet er større end man skulde ha ventet. Paa kommutatoren kan man ha kortslutning mellem segmenter, ujevn overflate etc. I begge tilfælder vil man under gang faa gnistdannelse paa kommutatoren, hertil kan ogsaa gal børstestilling bidra. Kortslutning mellem to nabosegmenter kan likesom kort- slutning i ankerspolene ha slemme følger for maskinen, idet den kortsluttede spole, som roterer i et sterkt magnetfelt, vil føre meget sterk strøm og ophetes sterkt. Av likestrømsmotorenes egenskaper vil vi først studere hvor- dan hastigheten og virkningsgraden av en motor forandrer sig ved forskjellige belastninger, naar man antar polspændingen konstant. Med hensyn til hastighetsvariationer forholder shunt- og serie- motorene sig forskjellig. Mens shuntmotoren trygt kan avlastes helt, kan man ikke avlaste seriemotoren, da dens hastighet der- ved vil komme op i flere ganger normal hastighet og motoren vil ødelægges, hvilket ogsaa medfører fare for de omkringstaaende personer. Den medkompounderte kompoundmotors hastighet vil avta, naar belastningen stiger, mens man ved avlastning ikke risi- kerer at den ruser. Den motkompounderte motors hastighet vil være konstant eller tilta, naar belastningen stiger alt efter kom- pounderingsgraden. Er motorens seriefelt sterkt, kan man faa