Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 54 —
arbeider med likestrømsmotorer gaa ut paa at studere maskinenes
egenskaper som motor saavelsom deres bygning. Mens vi ved
generatorer udelukkende behandlet deres egenskaper, vil vi her
se litt paa feil ved maskinene, opstaat ved fabrikationen eller
under driften. Vi ser bort fra mekaniske feil, daarlige lagere,
daarlig centrert anker o. s. v.
I magnetfeltets vikling, ankerviklingen og kommutatoren kan
man ha den feil at der er forbindelse til maskingodset. En saa-
dan feil findes let ved motstandsmaaling med voltmeter (cfr. for-
søk nr. 8); for at finde isolationsfeil i en fart kan man istedenfor
voltmetret benytte en glødelampe. Andre feil ved magnetfeltets
vikling, kortslutningsforbindelser, gal viklingsretning, brudd o. s. v.,
kan man ogsaa let finde. I ankerviklingen kan man ha kortslut-
tede spoler eller brudd. Kortsluttede spoler findes ved at lede
strøm gjennem ankeret, og med et voltmeter for lav spænding
undersøke spændingsfaldet fra segment til segment- Et meget litet
spændingsfald mellem to segmenter tyder paa kortslutning i an-
keret eller mellem to kommutatorsegmenter. Brudd i ankeret vil
sees av at spændingsfaldet er større end man skulde ha ventet.
Paa kommutatoren kan man ha kortslutning mellem segmenter,
ujevn overflate etc. I begge tilfælder vil man under gang faa
gnistdannelse paa kommutatoren, hertil kan ogsaa gal børstestilling
bidra. Kortslutning mellem to nabosegmenter kan likesom kort-
slutning i ankerspolene ha slemme følger for maskinen, idet den
kortsluttede spole, som roterer i et sterkt magnetfelt, vil føre
meget sterk strøm og ophetes sterkt.
Av likestrømsmotorenes egenskaper vil vi først studere hvor-
dan hastigheten og virkningsgraden av en motor forandrer sig ved
forskjellige belastninger, naar man antar polspændingen konstant.
Med hensyn til hastighetsvariationer forholder shunt- og serie-
motorene sig forskjellig. Mens shuntmotoren trygt kan avlastes
helt, kan man ikke avlaste seriemotoren, da dens hastighet der-
ved vil komme op i flere ganger normal hastighet og motoren vil
ødelægges, hvilket ogsaa medfører fare for de omkringstaaende
personer. Den medkompounderte kompoundmotors hastighet vil
avta, naar belastningen stiger, mens man ved avlastning ikke risi-
kerer at den ruser. Den motkompounderte motors hastighet vil
være konstant eller tilta, naar belastningen stiger alt efter kom-
pounderingsgraden. Er motorens seriefelt sterkt, kan man faa