Eksperimentel Elektronik

— 55 — pendling, d. v. s. motorens hastighet avtar og tiltar avvekslende, indtil motoren ved sterk ankerstrøm ruser. Motkompounderte motorer vil man sjelden finde anvendt. Er en motor færdigbygget, vil man i mange tilfælder under- søke dens hastighet ved forskjellige belastninger, men med kon- stant polspænding og. konstant strømstyrke gjennem magnetviklin- gen. Ved mindre shuntmotorer uten kommuteringspoler, vil ha- stigheten ved overgang fra tomgang til fuld belastning avta 5— 10%, ved større motorer med kommuteringspoler holder hastig- heten sig mere konstant. Skal motoren kunne gaa med forskjel- lige hastigheter, opnaaes som regel dette ved regulering av strøm- styrken gjennem shuntviklingen; av interesse er det i saa fald at maale hastigheten ved forskjellige strømstyrker i shuntviklingen ved tomgang. Ved seriemotorer bør hastigheten findes ved for- skjellige belastninger, ved store belastninger er motoren sterkt magnetisert og hastigheten varierer ikke særdeles meget, hvorimot hastigheten ved smaa belastninger vokser enormt. I Fig. 39. Pronys bremse. 20. Bestemmelse av en likestrømsmotors virkningsgrad ved bremseforsøk. Pronys bremse gir en bekvem og god belastning for motorer. Dens virkemaate sees skematisk av fig. 39. Bremseskiven S fæstes paa motorens aksel, avkjøles med koldt vand og utøver et moment paa bremse- klodsen. Til maaling av momentet er der anbragt en kniv paa bremsen i en avstand fra bremseskivens centrum av a meter, ved en vegt kan trykket P kg. maales. Har bremsen en død- vegt p kg. findes det moment, som motoren utvikler M = (P—p) ■ a meter-kilogram og den effekt som motoren avgir paa bremseskiven M hk = M '-. n- . 9,82 watt. 60 • 75 60 Ved Pronys bremse kan man maale en motors avgivne effekt