Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 71 27. Belastningsprøver. Den grænse hvortil en generator eller motor kan belastes, avhænger av maskinens opvarmning. Likestrømsmotorer gir det moment man forlanger av dem, og for shuntgeneratorer kan man si at de gir den strømstyrke man vil ta ut, forsaavidt den kritiske strømstyrke ikke overskrides. Mens man saaledes kan ta ut praktisk talt en hvilkensomhelst effekt av en generator eller motor, vil maskinen ved for store overlastninger bli saa opvarmet at den biir beskadiget. Det er av stor vigtighet at prøve opvarm- ningen i de forskjellige dele av maskinen ved overlastninger av kortere og længere varighet. Maskinens opvarmning vil være forskjellig naar man har kontinuerlig (stadig) drift eller intermitterende (avbrutt) drift. Ved kontinuerlig drift tænkes maskinen at gaa uavbrutt; den varme- mængde som effekttapene utvikler, maa avgives like hurtig som den opstaar. Har en maskin gaat i lang tid, vil den utviklede varmemængde gi de forskjellige deler av maskinen en viss t e m- peraturforhøielse (overtemperatur), en temperatur et visst antal grader høiere end den omgivende lufts temperatur. Denne overtemperatur maa maales efterat maskinen har været i drift saa lang tid at dens temperatur er blit konstant. Anderledes stiller saken sig ved intermitterende drift. Da er maskinen sterkt belastet kortere tid ad gangen, og i mellemtiden litet belastet, ube- lastet eller utkoblet. Et eksempel paa intermitterende drift er sporveismotorer. Den varmemængde som utvikles naar motoren er belastet, avgives tildels i den tid da den er utkoblet eller ube- lastet. Den grænse hvortil man kan belaste en maskin ved inter- mitterende drift, er saaledes høiere end belastningsgrænsen ved kontinuerlig drift. Har en dynamofabrik paatat sig at levere dynamoer, vil den i almindelighet ogsaa garantere at temperaturstigningen ved be- stemte belastninger ikke skal gaa over en viss grænse. I anker- viklingen og ankerjernet garanteres en temperaturstigning paa ikke over 40 å 50° C., i magnetviklingen 40—60° C. og paa kommutatorens overflate 70—80° C. Før avleveringen av ma- skiner kan kjøperen tilkaldes for at overvære de belastningsprøver som arrangeres av fabrikken. Maskiner for kontinuerlig drift maa gaa belastet i lang tid, før de opnaar sin endelige overtemperatur, ved smaa maskiner 3—6 timer, ved store maskiner 12 timer eller