Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 71
27. Belastningsprøver.
Den grænse hvortil en generator eller motor kan belastes,
avhænger av maskinens opvarmning. Likestrømsmotorer gir det
moment man forlanger av dem, og for shuntgeneratorer kan man
si at de gir den strømstyrke man vil ta ut, forsaavidt den kritiske
strømstyrke ikke overskrides. Mens man saaledes kan ta ut
praktisk talt en hvilkensomhelst effekt av en generator eller motor,
vil maskinen ved for store overlastninger bli saa opvarmet at
den biir beskadiget. Det er av stor vigtighet at prøve opvarm-
ningen i de forskjellige dele av maskinen ved overlastninger av
kortere og længere varighet.
Maskinens opvarmning vil være forskjellig naar man har
kontinuerlig (stadig) drift eller intermitterende (avbrutt) drift. Ved
kontinuerlig drift tænkes maskinen at gaa uavbrutt; den varme-
mængde som effekttapene utvikler, maa avgives like hurtig som
den opstaar. Har en maskin gaat i lang tid, vil den utviklede
varmemængde gi de forskjellige deler av maskinen en viss t e m-
peraturforhøielse (overtemperatur), en temperatur et
visst antal grader høiere end den omgivende lufts temperatur.
Denne overtemperatur maa maales efterat maskinen har været i
drift saa lang tid at dens temperatur er blit konstant. Anderledes
stiller saken sig ved intermitterende drift. Da er maskinen sterkt
belastet kortere tid ad gangen, og i mellemtiden litet belastet, ube-
lastet eller utkoblet. Et eksempel paa intermitterende drift er
sporveismotorer. Den varmemængde som utvikles naar motoren
er belastet, avgives tildels i den tid da den er utkoblet eller ube-
lastet. Den grænse hvortil man kan belaste en maskin ved inter-
mitterende drift, er saaledes høiere end belastningsgrænsen ved
kontinuerlig drift.
Har en dynamofabrik paatat sig at levere dynamoer, vil den
i almindelighet ogsaa garantere at temperaturstigningen ved be-
stemte belastninger ikke skal gaa over en viss grænse. I anker-
viklingen og ankerjernet garanteres en temperaturstigning paa
ikke over 40 å 50° C., i magnetviklingen 40—60° C. og paa
kommutatorens overflate 70—80° C. Før avleveringen av ma-
skiner kan kjøperen tilkaldes for at overvære de belastningsprøver
som arrangeres av fabrikken. Maskiner for kontinuerlig drift maa
gaa belastet i lang tid, før de opnaar sin endelige overtemperatur,
ved smaa maskiner 3—6 timer, ved store maskiner 12 timer eller