Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 87 —
Divideres ligningene
med hverandre, faaes
Wt cos (<p 4- 30°)
W, ~ cos (<p — 30°)
Utvikles uttrykkene for cosinusfunktionene, findes
3 W2 + Wi
hvorav fasevinkelen ep kan beregnes og effektfaktoren cos <p findes.
Fig. 53. Skema for de ytre forbin-
delser av en elektricitetsmaaler for
trefaset vekselstrøm.
33. Maaling av elektrisk arbeide i trefasenet.
For at maale det antal kilowatt-timer som er forbrukt i et
trefasenet, maa man benytte sig av de ovenfor beskrevne elektri-
citetsmaalere. I trefasenet uten nulleder vil to maalere koblet ind
i strømkredsen som wattmetre tilsammen vise det forbrukte ar-
beide. Ofte forenes de to maa-
lere til én, idet man lar to mag-
neter med tre ben arbeide paa
ett og samme roterende system,
saa momentet paa dette biir sum-
men av de to magneters moment.
Fig. 53 viser skema for en saa-
dan maaler. Vi ser derav at maa-
leren har seks klemmer. De to
midterste er kortsluttet og tjener
alene til at tilføre spændingen.
I høispændingsnet maa maa-
lerens spændingsspole — i likhet
med wattmetrenes spændingsspo-
ler— tilkobles sekundærviklingen
av spændingstransformatorene, mens strømspolene som wattme-
trenes strømspoler tilknyttes sekundærviklingen av strømtrans-
formatorene (cfr. pkt. 47).
1 trefasenet med nulleder maa elektricitetsmaalere ind-
kobles som wattmetre efter tre-wattmeter-metoden.
F orsøk nr. 35. Effektmaaling og opstilling av strøm- og
spændingsdiagrammer for trefasenet.
V ed dette forsøk skal man studere effektmaaling i trefasenet