Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Vidde over Knæet, samt tillige anviser Buglinien sin Plads paa dette Sted, hvilket nærmere forklares i Texten for Tegningerne. Maal Nr. 8. Benklædernes Vidde over Knæet. Dette Maal kan strængt taget undværes, idetmindste i de fleste Tilfælde, idet man blot behøver at lægge til det stramme Knæmaal 3 å 4 Cent., naar det skal være snævre Benklæder, alt eftersom det anvendte Stof er tykkere eller tyndere. Til halvsnævre Benklæder lægges 5 å 7 Cent, til det stramme Knæmaal; hvis Kunden derimod forlanger, at Benklæderne skal holde samme Vidde som de han har paa, bliver det nødvendigt at maale disse. — Til snævre Benklæder gjør man rettest i, ogsaa at maale Læggens Tykkelse, da denne ikke altid staar i horhold til Personens øvrige Bygning. Ligesom ved Knæmaalet tillægges ogsaa dette Maal 3 å 4 Cent. Dette sidstnævnte Maal betegnes Nr. 8 A. Maal Nr. 9. Benklædernes Vidde forneden. Maalet anlægges paa Vristen, saalangt fremad som Benklæderne skal falde, fastholdes der med venstre Haand og føres med høire omkring Hælen om til Udgangspunctet. NB. Selvfølgelig tages dette Maal udenpaa Støvlen. Maal Nr. 10. Fodstørrelse. Dette Maal tages ligeledes over Støvlen, og Maalet anlægges over Taa* spidsen, fastholdes der med venstre Haand, medens det med høire føres omkring Hælen ud til Ddgangspunctet. Da Fodens Størrelse ikke altid staaer i normalt Forhold til Personens Størrelse, er det ikke uden Nytte at have dette Maal, idet man derved bedre kan bestemme en i Forhold til Fodens Størrelse passende Vidde paa Benklæderne forneden. Benklædernes Form og Vidde er jo som bekjendt afhængig af Modens Lune, saavelsom ogsaa af Kundens Smag og Lune, men endskjønt dette er det dog af Vig- tighed, at tage Hensyn til Fodens Størrelse. Anmærkning. For at lette Inddelingen af Maalene til Anvendelse ved Tegningens Udførelse, gjør man rettest i, ved Lin- ningvidde og Hoftevidde kun at notere den halve Vidde: altsaa istedetfor 80 skriver man 40 og istedetfor 94 skriver man 47. Derimod bliver ved Laarvidde og alle øvrige Viddemaal paa Benene at skrive hele Vidden. En Centimeter er inddelt i 10 Dele, kaldet Mili- meter. Hvor nu paa Tegningerne er anført: 6.5, 8.5, 10.5 betyder disse: 6%, 8%, 101/, og saa fremdeles. 8-7; 9-3, 9-8 betyder 8 Cent. 7 Milimeter, 9.3 betyder 9 Cent. 3 Milimeter og saa fremdeles. Capitel 2. Benklædernes Tegning og Maalets Tabel 1. Figur 1 fremstiller Skelettet til Forbuxen. Efterat have rettet Stoffets Kant, som skal danne Forbuxens Sidesøm, afsættes først Længdepuncterne fra A til E og fremdeles Aa, dernæst maales fra sidstnævnte Punct Skridtlængden opad og sætter Pct. D. Udfor sidstnævnte Pct. gaaes nu fra Sidesømmen indad tilhøire med en Fjerdedel af Hoftevidden, og ved Pct. - b for- neden gaaes fra Sidesømmen ind mod Aa med en Femte- del af Benklædernes Vidde forneden; igjennem de to sidstnævnte Puncter trækkes nu Aplomblinien opad til A. Vinkelret med Aplomblinien trækkes nu horizontale Linier igjennem Puncterne A D E og Aa. Dernæst inddeles Livhøiden i tre ligestore Dele, hvorved Linierne E og C fremkomme og ligeledes stilles vinkelret til Aplomblinien. Ved Pct. A gaaes nu fra Aplomblinien over tilhøire med en fjerdedel af Linningvidden og stiller Pct. J og fra Sidesøm men ved Pct. o gaaes over Inddeling og Anvendelse ved samme. tilhøire med Halvdelen af stramt Knæmaal og stiller Pct. g. Fra sidstnævnte Punct trækkes nu en Linie opad til Pct. f og kaldes her Buglinien eller Mavelinien. Fra Sidesømmen ved o gaaes nu over E og g med Halv- delen af Benklædernes Vidde over Knæet og stiller der Pct. d og ved Aa gaaes fra Aplomblinien over tilhøire med en Femtedel af Benklædernes Vidde forneden og stiller der Pct. r*) fra hvilket Punct nu trækkes en Linie op til d. Langs med sidstnævnte Linie maales nu igjen Skridt- længden fra c opad over d og stiller Pct. h. Til Skridt- spidsens Fremspring fra Buglinien tages nu Halvdelen af Hvælvingens Sideparti, altsaa Halvdelen af det Parti som ') Hvis man vil have en bredere Forbuxe forneden er der Intet til Hinde for at stille Pct c længer fra Aplomblinien.