Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

3 ligger imellem Sidesømmen og Aplomblinien paa Linie D og mærker altsaa her ved Pct. h, som da bliver høire Skridtspids. Samme Længde som er stillet fra Buglinien ved l til h gaaes nu fra Krydspunctet ved l opad og stiller Pct. k. Fra k til h trækkes en Linie, hvorved altsaa dannes en Trekant, som igjen gjennemskæres indtil Pct. I og derpaa gaaes fra Pct. I ud med Halvdelen af Distansen fra Buglinien til /z og sætter Pct. m. Den samme Brede, som haves fra Aplomblinien til f stilles nu paa Linie B og sætter der Pct. i. Fra Aplomblinien ved A gaaes nu ud tilvenstre med en Fjerdedel af Linningvidden og sætter der Pct. c. — Ved store Hofter, og naar dertil kommer, at Benklæderne skal bæres uden Seler, kan Pct. e trækkes ca. i Cent, længere indad mod Aplomblinien, hvorved Benklæderne faaer en større Hoftebue, som naturlig svarer til en saa- dan Legemsform. Dermed er Skelettet til Forbuxen fremstillet og dens Fagontegning udføres nu efter alle stillede Puncter som fremstillet i Figur 2. Forbuxens Form. Fra Pct. s til e tegnes Hofteafstikket. Fra Pct. h tegnes højere Skridthuling igjennem m til k og derfra op igjennem i til f. Venstre Skridtspids, som maa træde 2 å 3 Cent, længere ud, alt eftersom Personens Bygning gjør det fornødent, tegnes nu fra Pct. hv igjennem n op- over i til f. Fra m til n er 2/s af Distansen fra h til hv. Ved Pct. / sænkes Forbuxen ca. 3/4 Cent, og hæves ved Pct. e ca. x/2 Cent. Figur 3. Skelet til Bagbuxen. Ved Optegning af Bagbuxen eller Skelettet til samme anlægges Forbuxen paa det til Bagbuxen bestemte Stof, hvorefter Aplomblinien føres op til Pct. o og dernæst føres Forbuxens horizon tale Linier E og Aa ud paa Bag- buxen. Nu inddeles Distansen fra Knælinien E til Linie Aa forneden i 3 ligestore Dele, hvorved Linierne F og G fremkomme. Fra F gaaes nu opad med en Fjerde- del af denne Trediedel og trækker der Linie zz. Fra den horizontale Linie A gaaes opad med en Trediedel af Livhøjden, det vil sige, Distansen fra A til B og mærker der foreløbig Benklædernes Højde bagtil. Fra Aplombliniens o Punct gaaes ud med en Trediedel af Distansen fra A til / og stiller der Punct r. For- buxens Længde nede fra Knæpunctet o op til e stilles nu paa Bagbuxen fra Pct. 00 opad til q. Fra Pct. r til q er det Halve af den noterede Linningvidde med Til- læg af mindst 4 Cent., som beregnes til Søm og til et Indsnit foroven i Bagbuxen. Pct. X stilles midt imellem Aplomblinien og Buglinien, og fra dette Punct maales opad til q og med den her fundne Distance stilles nu Pct. r, hvilken altsaa bliver Bagbuxens rigtige Høide. Midt imellem høire og venstre Skridtspids udgaaer Sæde- linien og føres op til Pct. r. Da Forbuxen har erholdt to.Femtedele af Vidden forneden bliver de tre Femtedele at tildele Bagbuxen. Eftersom Benklæderne skal falde mere eller mindre ud paa Foden, stilles Pct. bb nærmere eller fjernere fra Forbuxens Pct. b hvilket kan variere fra 2 til 4 Cent. Fra Pct. bb gaaes altsaa over tilhøire med tre Femtedele af Vidden forneden og stiller der Pct. cc. Det Parti, som paa Linie D dannes imellem Side- sømmen og Btiglinien, benævnes »Hvælving«; med en Fjerdedel af dette gaaes nu fra høire Skridtspids Pct. h ud tilhøire og stiller der Pct. z, som bliver Bagbuxens Skridtspids. Paa Linie E stilles Pct. dd 2 å 3 Cent, fra Pct. d eller i Reglen % å 1 Cent, mindre end der er fra Pct. hv til z. Fra dd maales nu over tilvenstre, Bagbuxens Sidesøm, og stiller Pct. 00 Bagbuxens Vidde over Knæet. Derpaa trækkes nu Linier fra Pct. b op til 00 og derfra op til q. Ved Pct. cc lægges Linialen ca. i1/ Cent, indenfor dette og trækker en Linie herfra op til dd og her fra dette en Linie op til Pct. z. Figur 4. Bagbuxens Fagontegning. Paa Grund af de forskjellige Forhold mellem Lin- ningvidde og Hoftevidde faaer Bagbuxen en mindre eller større Hoftebue, ja undertiden kan Hoftevidden endog være saa stor i Forhold til Linningvidden, at det bliver nødvendig, saavel ved Sædelinien som ved Siden, at gaae udenfor Skeletlinien og give begge disse en buet Form. Man maaler da først Forbuxens Brede midt imellem Linierne B og C fra Gølpsømmen til Side- sømmen og drager herfra ca. i1/ Cent, til Søm; det derefter erholdte Beløb trækkes da fra Hoftevidden og Resten bliver at tilføre Bagbuxen fra Sædelinien ved Pct. Pp over til Sidesømmen ved Pct. y og tillægger Søm. Viser nu Hoftevidden, at der skal gaaes mere end 1 Cent, udenfor Skeletlinien i Siden, sætter man en Tre- diedel af dette udenfor Sædelinien. Dernæst udmaales Laarvidden ca. 4 Cent, under Skridtpunctet og lægger fra 2 til 4 Cent, til det noterede Maal, alt efter Modens Forskrift eller Kundens Ønske, men især maa der tages Hensyn til Brugen, for Exempel maa de til Ridebrug ikke være for vide, da de ellers vil lægge Folder. Om Benklæderne efter de nu anvendte Regler har en rigtig og passende Vidde i Skridtet, kan kontrolleres paa føl- gende Maade: Man maaler Forbuxens Brede fra høire Skridtspids Pct. h til Sidesømmen, lægger der til en Tre- diedel af Hvælvingen, til Exempel; Forbuxens Brede fra i*